DTL: Maut dur ikke som roadpricing
Dansk Transport & Logistik advarer politikerne mod at indføre det tyske maut-system i Danmark.
Vognmandsorganisationen reagerer på en artikel på Altinget.dk i fredags, hvor det fremgik, at flere danske politikere vil indføre det tunge og dyre tyske ’maut’-system i Danmark i stedet for det langt mere avancerede, men forliste, hollandske roadpricing-system, der oprindeligt skulle anvendes til at opkræve grønne kørselsafgifter i Danmark.
DTL mener, at det tyske maut-system vil blive en ny dansk IT-fadæse, der vil blive alt for dyrt. Værre er det, at systemet slet ikke kommer til reducere trængslen på det danske vejnet
- DTL opfordrer regeringen til at gå efter en intelligent løsning, der kan påvirke kørselsadfærd, trængsel og miljø. Samtidig er det afgørende, at den valgte løsning ikke belaster det meget trængte danske transporterhverv yderligere. Skatteministeren har for nyligt om simple løsninger i denne forbindelse udtalt, ”at det bare er en fladpandet afgift på transport”, og det er Maut’en klart efter DTLs opfattelse. Systemet koster hele 20 procent i administration. I disse højteknologiske tider er det ganske enkelt en falliterklæring, at der skal gå så mange penge op i den blå luft bare for at administrere en skat. Derudover ændrer Maut-systemet ikke adfærdsmønstret for godstransporten, viser erfaringerne, så den er ikke andet end en fladpandet skat på transport,” siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.
Maut lightIfølge DTL, så skal flere politikere i såvel regeringen som i oppositionen overveje en maut-light løsning, hvor staten dropper opstillingen af de særlige maut-galger, der i Tyskland automatisk kontrollere lastbilernes nummerplade op mod et centralt register. Derved sikres, at eventuelle maut-snydere afsløres omgående. over de lastbiler, der er registeret i maut-systemet.
Et maut-system uden motorvejs-galgerne vil formentlig gøre systemet langt billigere at indføre for den danske stat.
- Vi vil meget stærkt fraråde denne fremgangsmåde, da den fratager enhver kontrol med, om udenlandske køretøjer nu betaler afgiften – det være sig både person- som lastbiler. Allerede i dag ser vi, at udenlandske lastbiler snyder sig fra vejbenyttelsesafgiften på grund af et fraværende kontrolsystem. Bliver dette normalen i et fremtidigt afgiftssystem, så har både dansk erhvervsliv og danske borgere for alvor tabt kampen, og det vil i sidste ende smitte af på afgiftssiden for dem,” siger Erik Østergaard, der slutter:
- Vi kan kun opfordre politikere og embedsmænd til at finde en løsning, der er grøn og intelligent – og som kan gøre noget ved trængselsproblemerne, der ifølge prognoserne kun vil blive værre i fremtiden. Vi har tidligere set med andre store offentlige it-investeringer i Danmark, at det er gået grueligt galt. Den fejl skal vi ikke begå igen ved at forhaste os til et køb af det tyske Maut-system. For det køb bliver dyrt for alle parter, når regningen skal gøres op, advarer Erik Østergaard.