23948sdkhjf

Krone tjente mere

Krone Kapital koncernen forbedrede bundlinjen i et meget vanskeligt år for leasingbranchen.

Krone Kapital koncernen forbedrede bundlinjen i et meget vanskeligt år for leasingbranchen.



Det lykkedes i 2009 leasingkoncernen Krone Kapital at øge sine rente- og gebyrindtægter i en grad, så et minus på bundlinjen før skat på 2,5 mio. kr. i 2008 blev vendt til et plus på mere end 8,6 mio. kr. Den samlede vækst i rente- og gebyrindtægter var på godt 11 procent. Overskuddet lød på 6,5 millioner kroner mod et minus på 1,9 millioner kroner året før. Balancen blev på omkring en milliard kroner.

Alligevel kalder direktør Finn S. Jacobsen, Krone Kapital, 2009 for det sværeste år for koncernen.

- Naturligvis er vi meget tilfredse med, at det lykkedes at opnå en tocifret vækst, når man tager markeds- og konjunkturforholdene i betragtning. Men det kalder også på ydmyghed. Udfordringerne har været enorme for hele branchen. Erhvervslivets investeringslyst dykkede dramatisk, hvilket gav færre nye leasingkontrakter. Samtidig har vi fået meget leaset udstyr tilbage som følge af kunder, der ikke har kunnet overholde deres forpligtelser. Dette udstyr har vi så skulle afsætte på et marked, der stort set ikke var der. På den måde kan man sige, at leasingbranchen er blevet dobbelt ramt, siger Finn S. Jacobsen.

Stram omkostningsstyring, herunder afskedigelser, og en ekstra granskning af kunder har været med til at sikre resultatet. Krone Kapital har desuden koncentreret indsatsen omkring leasing indenfor transportsektoren med alt, hvad det indebærer af hvid- og gulpladebiler, lastbiler, fleet management og så videre.

- Den store fordel ved dét er, at vi her har et flytbart og mere gennemsigtigt marked med en betydelig form for stabilitet, hvad angår værdiforringelsen af det leasede udstyr. Modsætningen er, hvis man for eksempel finansierer en stor produktionsmaskine, der nærmest bygges ind i en fabrik, forklarer direktøren.

Også 2010 tegner til at blive et vanskeligt år, erkender han. Men der er alligevel grund til forsigtig optimisme. Det skyldes ikke bare, at koncernen i årets første to måneder har præsteret over budgetterne. Det hænger i lige så høj grad sammen med, at privatleasing lige i denne tid er ved at få sit store gennembrud i Danmark.

Leasingselskabet ejes af tre sparekasser, Morsø Sparekasse, Spar Lolland og Sparekassen Thy.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063