23948sdkhjf

DTL giver vognmænd certifikat

DTL iværksætter et nyt ledelsesprogram for de danske vognmænd, der kan bliver certificeret som Trafiksikker Virksomhed.

DTL iværksætter et nyt ledelsesprogram for de danske vognmænd, der kan bliver certificeret som Trafiksikker Virksomhed.



Programmet er blevet til i et samarbejde mellem Dans Transport og Logistik og forsikringsselskabet Codan. Den nye certificering udfaser den gamle trafiksikker-ordning i DTL. Den nye ordning stiller på den ene side større krav til vognmændene, men samtidig hjælper de også godt på vej.

- Hvis vi skal kunne hjælpe vognmændene, så kræver det endnu større åbenhed, siger DTL-konsulent Jens Ole Olesen. Derfor er kravene til vognmændene, der vil opnå certificering blandt andet, at DTL-konsulenterne får adgang APV, brændstofdata, køre-hviletidsdata, forsikringsdata mm.

Til gengæld er DTL opmærksom på, at hvis en certificering bliver for kompliceret, så springer vognmændene ikke med på ordningen. Derfor er den nye certificeringsordning opbygget på en måde, så den kan tages i forskellige trin.

Hvilke trin, der kommer først, afgøres i forbindelse med et besøg af en DTL-konsulent fra det lokale regionskontor. Konsulenten gennemgår 14 punkter sammen med vognmanden, hvorefter det prioriteres, hvilke ting, der skal tages hånd i hanke om.

- Som minimum skal virksomhederne opfylde lovkrav og når det er sikret, går vi videre, siger Jens Ole Olesen, der peger på, at certificeringen ikke kun øger virksomhedens fokus på sikkerhed, men også skaber opmærksomhed omkring medarbejder- og miljøpolitikker.

Det er en god hjælp for mange mindre vognmænd, der er gået fra selv at være chauffører til at blive arbejdsgivere.

- Der er mange ting at holde styr på i dag, og det kan være uoverskueligt for den mindre vognmand, der måske stadig kører selv, vurderer Jens Ole Olesen.

515 DTL-medlemmer har hidtil været tilknyttet den tidligere ordning som trafiksikker virksomhed, og DTL håber, at kunne øge det antal med den nye certificeringsordning.

Den nye certificeringsordning får også myndighedernes grønne stempel, idet DTL fra Færdselsstyrelsen har fået en tilkendegivelse om, at ordningen også lever op til den miljøcertificering, som vognmænd i fremtiden vil kunne opnår gennem Center for Grøn Transport.

Færre skader

Codans interesse i ordningen er blandt andet at få færre skader i transportbranchen – det gælder såvel materielle skader som personskader. Derfor danner selskabets skadestop-koncept grundlag for en række sikkerheds-aspekter i den nye ordning.

Udviklingschef for Erhverv Udvikling og Transport, Niels John Nielsen, peger på, at transportbranchen er blandt Top 10, når det gælder arbejdsskader, og han håber, at den nye certificeringsordning kan danne grundlag for en ny sikkerheds-kultur i branchen.

- Det her projekt kan være med til at skabe en ”best practice” i transportvirksomhederne, hvor de erfaringer man laver hos et medlem kan bruges til at løfte niveauet hos andre medlemmer, siger Niels John Nielsen.

Codan betaler en tredjedel af udgifterne til certificeringen for sine forsikringskunder, der også kan se frem til en kontant bonus i tilbagebetaling.

Systematisk arbejde

Virksomheden P.L. Jessen & Søn har været tilknyttet den tidligere ordning, men Susanne og Henrik Jessen (forrest på billedet med Tom Christoffersen og Niels John Nielsen, begge Codan, og Jens Ole Olesen, DTL, i baggrunden) ser frem til at arbejde med de nye tiltag.

- Vi kommer til at arbejde mere systematisk med tingene, når det gælder dokumentation procedurer, afrapportering med mere, siger Henrik Jessen.

Han peger på, at stadig flere transportkøbere, herunder det offentlige, stiller større krav til miljø, sikkerhed og lignende – og ikke mindst til dokumentationen.

- Det er nemt nok at klappe sig selv på skulderen og sige, at ”vi gør det godt”. Men der skal mere til i dag, påpeger han.

P.L. Jessen & Søn har cirka 30 biler og kører blandt andet erhvervsaffald, entreprenøropgaver, specialtransporter og almindelig vognmandskørsel.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063