23948sdkhjf

Næste overenskomst på plads

DI/ATL og 3F Transportgruppen har indgået forlig om fornyelse af ATL-overenskomsten.

DI/ATL og 3F Transportgruppen har indgået forlig om fornyelse af ATL-overenskomsten.



Den nye overenskomst er indgået for en to-årig periode. Forliget træder ikke i kraft før det er vedtaget officielt af både arbejdsgivere og lønmodtagere. Det sker blandt andet ved en urafstemning blandt de berørte lønmodtagere.

Under forudsætning af, at forliget bliver vedtaget, er de væsentligste ændringer i de nye overenskomster følgende:

Der er nu en generel adgang til at indgå lokale aftaler på virksomheden inden for overenskomstens rammer. Endvidere er der indført adgang til at indgå overenskomstfravigende aftaler uden organisationernes samtykke vedrørende afspadsering og produktivitetsfremmende lønsystemer.

Normallønnen

stiger pr. 1.marts 2010 med kr. 1,60 kr. fra de nuværende kr. 107,05 pr. time til kr. 108,65 pr. time. Pr. 1. marts 2011 stiger normallønnen yderligere med kr. 2,25 til kr. 110,95 pr. time. Pr. 1. marts 2011 stiger anciennitetstillægget med kr. 0,50 til kr. 8,15

Med virkning fra 1. maj 2010 får medarbejdere under ATL overenskomsten mulighed for at få en

fratrædelsesgodtgørelse

på 5000 kr, hvis de bliver opsagt med baggrund i virksomhedens forhold, for eksempel nedskæringer. Kun medarbejdere med mindst tre års anciennitet kan få fratrædelsesgodtgørelsen. Derudover er det også et krav, at medarbejderen får dagpenge ved fratrædelsen. Funktionærlignende ansatte eller andre medarbejdere, der har bedre betingelser for deres opsigelse end overenskomstens almindelige regler, har ikke krav på den nye fratrædelsesgodtgørelse.

Pr. 1. marts 2011 udvider forliget perioden med betalt

forældreorlov

. Det giver en uge ekstra til moderen og en uge ekstra til faderen. Den samlede periode for begge forældre bliver altså på 11 ugers forældreorlov. Betalingen under forældreorloven er fortsat fuld løn, dog maksimalt 135 kr. pr. time.

Som noget nyt, er der fra 1. januar 2012 ret til

barns første sygedag

. Det er som noget helt særligt en forudsætning for retten til barns første sygedag, at medarbejderen endnu ikke har påbegyndt arbejdet.

Parterne har aftalt en række foranstaltninger til

bekæmpelse af løndumping

i henhold til overenskomstens bestemmelser om løn og arbejdsvilkår, herunder særlige tiltag vedrørende kontrol af godskørselstilladelser og hurtig behandling af klager over løndumping i henhold til overenskomstens bestemmelser om lønforhold. I den forbindelse kan der til brug for sagsbehandlingen anmodes om dokumentation fra virksomhederne om løn og arbejdstid, oplyser ATL.

Medarbejdere beskæftiget på natarbejde skal tilbydes

gratis helbredskontrol

, inden de begynder på natarbejde og herefter regelmæssigt med et tidsrum på højest 2 år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079