23948sdkhjf

EU lægger fremtidens spor

EU-Kommissionen vil frem til 2020 blandt andet satse på udviklingen af mindre og mellemstore virksomheder, som der er en stor del af inden for transportbranchen.

EU-Kommissionen vil frem til 2020 blandt andet satse på udviklingen af mindre og mellemstore virksomheder, som der er en stor del af inden for transportbranchen.



Det oplyste Kommissionen, da den fremlagde sit forslag til en økonomisk vækststrategi for EU frem til 2020.

- Den ser spændende ud for transporterhvervet, for EU vil løfte alle sektorer. Og EU vil ikke mindst have alle de mindre og mellemstore virksomheder med. Dem er der i Danmark og i EU rigtigt mange af inden for transportsektoren, og de kan i fremtiden med de rette rammebetingelser være et vigtigt gods-bindeled mellem alle sektorer, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

DTL noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen også mener, at lovgivningen i Det Indre Marked fortsat ikke fungerer godt nok, og at der derfor er behov for bedre kontrol af, om EUs medlemslande indfører lovgivningen og sørger for, at den overholdes og kontrolleres.

- Særligt for transporterhvervet, som bevæger sig over grænserne, er behovet for samme regler, samme fortolkning, samme kontrol og samme sanktioner vigtigt. Der er fortsat et stort arbejde at gøre, men det er glædeligt, at Kommissionen har taget det med i sin strategi, siger Erik Østergaard.

Han ærgrer sig dog over, at mobiliteten, som er en vigtig vækstfaktor, er overset i strategien.

- EU-området har mange trafikpropper på vejene og flaskehalse med gods, og det er vigtigt, at det enkelte EU-medlemslands investeringer i infrastruktur spiller sammen med behovene i de andre medlemslande, siger Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078