Køre- og hviletidsgyser
Tungvognsspecialisten:Vognmanden bør holde rigtigt godt øje med sine chaufførers køre- og hviletider.
Som vognmand eller lastvognsejer kan det være stærkt risikabelt, at tro blindt på, at chaufførerne overholder køre- og hviletidsreglerne. Det viser en sag, som konsulentvirksomheden Tungvognsspecialisten, der er specialist i køre- og hviletidsreglerne, er stødt på.
I den konkrete sag, hvor Tungvognsspecialisten rådgiver den berørte vognmand, har vognmandet fået en bøde på 389.500 kr. i bøde.
En af den pågældende vognmands chauffører blev en dag i efteråret 2008 standset i en vejkontrol af politiet.
Politiet kontrollerede bl.a. køre- og hviletid for de foregående 28 dage. Kontrollen resulterede i hele 42 forhold om overtrædelse af køre – og hviletidsreglerne. Udover 3 pausebøder var der sammenlagt 1901 procents overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne - for én chauffør på 28 dage. Der var 17 betingede frakendelser af kørekortet til chaufføren og en bøde på ca. 194.000 kr