23948sdkhjf

Godsmænger på vej op – men intet dansk forår

Danske Markets fragtindeks tegner et blandet billede af udviklingen i europæiske godstransport.

Danske Markets fragtindeks tegner et blandet billede af udviklingen i europæiske godstransport.



Samlet set ser europæiske speditører lysere på fremtiden. Danske Markets ’European Freigt Forwarding Index’ viser, at de aktuelle godsvolumener i februar lå højere end måneden før.

Hvor kun halvdelen af de adspurgte speditionsvirksomheder i januar meldte om højere godsvolumen, så var det i februar 58 ud af 100 virksomheder, der oplevede højere volumen. Men trods forbedringen, så er der lagt en dæmper på forventningerne til de kommende to måneder. Hvor kun omkring halvdelen af de europæiske speditørvirksomheder ved årsskiftet forventede stigende godsmængder i den nære fremtid, så steg det indekstal til 68 ud af 100 i januar. I slutningen af februar er stigningstakten aftaget markant, da tallet kun er stegt til 72.

Danske Markets skriver, at tallene bekræfter at markedet fortsat befinder sig genopretningsfasen, der foregår i et langsomt tempo. Analytikerne fremhæver, at en række indikatorer viser positive takter for udviklingen i godsvolumener. Godsvolumen er øget med 18 procent på havnen i Shanghai i januar, sammenlignet med samme måned sidste år og den vækst i luftfragtsvolumen på 24 procent, som IATA kunne rapportere i december, ser ud til at fortsætte i det nye år, hvis tal fra nogen af luftfragtens tunge aktører holder stik.

Dansk skepsis

I brancheforeningen Danske Speditører konstater direktør Martin Aabak, at de omkring 30 danske speditionsvirksomheder, der deltager i Danske Markets ’European Freight Forwarding Index’ (der aktuelt er baseret på svar fra 140 europæiske selskaber i branchen), har svært ved at følge den generelle optimisme. Når det gælder de aktuelle volumener melder kun 51 ud af 100 danske speditionsvirksomheder om stigende godsvolumen i slutningen af februar. Det er en nedgang fra 60 i slutningen af januar.

Når det gælder forventningerne til de næste to måneder, så går Danmark også imod strømmen i Europa som helhed, at tallet her er faldet fra 67 til 64. Der er altså stadig en solid overvægt af danske speditionsvirksomheder, der venter øget godsvolumen i de næste to måneder. Men overvægten er skrumpet.

Danske Speditører påpeger at en korresponderende udvikling findes i de seneste tal for dansk detailhandels salg til forbrugerne, der er faldet med 0,9 procent fra januar til februar og med hele 3,2 procent set i forhold til februar 2009.

- Nu skal vi jo huske på, at når man ved udgangen af februar bliver spurgt om aktuelle mængder i forhold til for to måneder siden, så sammenligner man med julemåneden, og selv om der er taget højde for sæsonudsving, har dette forhold en virkning, siger direktør Martin Aabak, Danske Speditører.

- Man kan ikke komme uden om, at forbrugslysten hos danskerne og hos de udenlandske aftagere, vores erhvervsliv typisk handler med, endnu ikke er kommet i forårshumør.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078