Kvalitet i krisetider
Nedrivningsfirmaet J. Jensen fastholder kvalitetsfokus trods prispres i det kriseramte byggeri.
Af Lars Lassen
Nedrivningsfirmaet J. Jensen A/S tilbyder i dag en bred vifte af services med hele byggepladsen i centrum. Ud over nedrivning, håndtering af miljøfarligt affald samt genbrugssalg af byggematerialer, har Lynge-virksomheden aktiviteter inden for maskinudlejning, byggepladsdrift og anlægsarbejder.
Siden 2003 har J. Jensen A/S udvidet servicen med byggepladsdrift, hvor man varetager hele logistikken omkring byggepladsen. Virksomheden har blandt andet stået for byggepladsdriften i forbindelse med opførelsen af den nye tribune i Parken.
Virksomheden påtager sig driften af byggepladsen, hvor vi sørger for indhegning, levering og renhold af skure, opstilling af sikkerhedsrækværk, snerydning og grusning, rengøring og fjernelse af affald på etagerne, vand og vagtordning.
J. Jensen råder over det meste af det materiel, der anvendes i forbindelse med byggepladsdriften, fra gravemaskiner, dumpere, transportbånd, stålplader, til hegn og betonklodser, containere og skure.
Anlæg og vedligeholdI 2007 blev J. Jensen Anlæg stiftet, hvor man udfører kloakeringsopgaver, belægningsarbejder og anlægsgartneropgaver, samt varetager oprensning og deponering af forurenet jord, samt vedligeholdelse af bygninger og anlæg.
- Arbejderne i jord er normalt opgaver, vi yder i forbindelse med byggeri. Men her vandt vi sidste år en kontrakt med Shell, hvor vi skal varetage al vedligeholdelse af alle deres tankstationer over hele landet. Vi har erfaringen fra vores byggepladsdrift og så har vi ekspertise inden for miljøhåndtering. Shell stiller meget store miljø- og sikkerhedsmæssige krav på en lang række områder og her har vi også de nødvendige kvalifikationer, siger Peter Carstensen.
Benhård konkurrenceKrisen i byggeriet har også ramt Lynge-virksomheden. Direktøren lægger ikke skjul på, at der har været langt mellem spidsbelastningsperioderne i det sidste års tid.
- Vi har dog ikke skåret ned på hverken antal biler eller chauffører, siger Peter Carstensen.
- Byggeriet har oplevet en nedgang på 30-40 procent. Vi har kun oplevet en beskeden nedgang i omsætningen i 2009, der vil ligger på omkring 90 procent af, hvad den var i 2008. Faktisk har vi aldrig omsat så meget, som vi har gjort i de sidste seks måneder. Men det er klart, at konkurrencen er benhård og dækningsbidraget er presset i bund. Det mærker vi naturligvis også.
Peter Carstensen påpeger, at virksomheden også har været nødt til at tilpasse priserne, ”men kun til en vis grænse”:
- Vi vil hverken gå på kompromis med de høje standarder vi har på miljø- og arbejdsmiljøsikkerhed, eller den kvalitet vi altid har lagt os i selen for at levere. De er simpelthen vores fundament og hvis vi slækker på dem, så fjerner vi på et øjeblik en grundsten i den forretning, der er bygget op over mange år, siger Peter Carstensen.
Medarbejderne i centrumMens miljø og kvalitet er én vigtig hjørnesten for J. Jensen, så er medarbejderne en anden. J. Jensens ansatte har en gennemsnitlig anciennitet på omkring 10 år og flere har holdt 15 års jubilæum.
- Medarbejderne og deres engagement er en mindst lige så vigtigt grundsten for virksomheden som vores ekspertise på miljøområdet. Den service og fleksibilitet, som medarbejderne udviser, er en forudsætning for, vi kan sige ja til mange af de opgaver vi løser. Selv om vi har mange store opgaver, der har været ude i udbud og som derfor kan planlægges i god tid, så har vi også mange opgaver, der så at sige skal planlægges fra dag til dag. Det stiller betydelige krav til medarbejdernes ekspertise og fleksibilitet, siger Peter Carstensen:
- Derfor gør vi også meget ud af at efteruddanne og dygtiggøre vores ansatte. Det koster naturligvis penge, men det er også med til at højne kvaliteten, så det er bestemt pengene værd.
ll@transinform.com