23948sdkhjf

Isvinteren aflyst

SOK: Statens isbrydere kommer ikke på arbejde i år.

SOK: Statens isbrydere kommer ikke på arbejde i år.



De tre statsisbrydere, der siden januar har ligget klar med besætning på Flådestation Frederikshavn, kommer næppe ud og bryde havis for alvor i denne vinter. Der er simpelthen ikke koldt nok til, at der for alvor dannes havis i danske farvande, vurderer Søværnets Operative Kommando (SOK).

- Det er tvivlsomt, om vi kommer rigtigt i aktion denne vinter. Temperaturerne er simpelthen ikke lave nok, siger orlogskaptajn Kim Møller Petersen fra SOK.

Bugserbåde i gang ved Skive til Jyllands-Posten.

Statens Isbrydertjeneste har kun været på arbejde en enkelt gang i år, nemlig 7. Januar, da Skive Havn bad om isbryderassistance til et skibsanløb. Her klarede bugserbåden Stevns isen, da de tre store statsisbryder Isbjørn, Thorbjørn og Danbjørn stikker for dybt til at arbejde i Limfjorden.

Omstridt afgift

De danske erhvervshavne betaler årligt en omstridt isafgift til Staten. Sidste år blev det til 20 millioner kroner, som går til Statens Isbrydertjeneste. Men da de tre statslige isbrydere ikke har været ’på job’ siden 1996, så mener havnens brancheorganisation, at det helt urimeligt, at havnene skal betale for en service de ikke har modtaget i mere end et årti. De fleste danske erhvervshavne har selv klaret isproblemerne både inde i havnen og i sejlrenderne ud til åbent vand, ved brug af slæbebåde og andre havnebåde, samt de normale anløb af store skibe.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095