Betalingsstandsning blev til konkurs i Esbjerg
Vognmandsfirmaet Knud Skov Christensen A/S har begæret sig selv konkurs.
Vognmandsfirmaet Knud Skov Christensen A/S har begæret sig selv konkurs.
- Betalingsstandsningen blev ophævet i sidste uge og i fredags begærede vi selv virksomheden konkurs, siger vognmand Knud Skov Christensen i en kort kommentar til TTN.
Vognmandsfirmaet Knud Skov Christensen A/S, der er hjemmehørende i Esbjergområdet, trådte i november måned i betalingsstandsning.
Forud for betalingsstandsningen havde selskabet reduceret vognparken med 14 enheder, så den var nede på 12 danske og 17 tyske lastvogne. Alligevel har mulighederne for en rekonstruktion ikke været til stede, hvorfor betalingsstandsningen nu er blevet til en konkurs.