Staten har givet 600.000 kroner i tilskud til hvert eneste danske modulvogntog.

Der kører nu omkring 250 modulvogntog i det store danske modulvogntogsforsøg. Holder man antallet op mod statens samlede investeringer i tilpasningen af infrastrukturen på 145 millioner kroner, så har forsøget været en dyr fornøjelse for skatteyderne.

Det skriver dagbladet Ingeniøren, der betegner den danske forsøgsordning som en fuser.

Årsagen til det skuffende antal modulvogntog er at mange virksomheder og terminaler ikke er tilsluttet modulvogntogsvejnettet, hvor de 25,25 meter lange og op til 60 tons tunge modulvogntog er tilladt. Derfor kan modulvogntogene i stor udstrækning kun indsættes i trafikker mellem godsterminaler, transportcentre, havne og et forholdsvis begrænset antal virksomheder.

Det er lykkedes en række virksomheder med en beliggenhed tæt på modulvogntogsnettet, at få myndighedernes godkendelse af tilslutning til det overordnede vejnet.

Men da virksomhederne selv skal betale – oftest flere hundrede tusinde kroner eller mere - for tilpasning af forbindelsesvejen mellem det overordnede vejnet og virksomheden, så har modulvogntogsforsøget allerede nu nået loftet.

- Forsøget er langt fra blevet den succes man havde håbet på. Det skyldes først og fremmest, at vognmændene har svært ved at forsvare investeringen, når de kun kan bruge vognene på en begrænset del af det danske vejnet samt i Norge og Sverige, udtaler trafikforsker Per Homann Jespersen ifølge Ingeniøren.

Det er Vejdirektoratets krav til forbindelsesvejene – især kurverne på disse – der gør det til et pebret fornøjelse at blive tilknyttet modulvogntogsnettet. Typisk skal vejbredden udvides med 10-20 centimeter for at opfylde vejkravene – en tilpasning, som mange garvede transportfolk anser for helt overflødig.

- Når man ser på, hvor let og ubesværet modulvogntogene manøvrerer rundt på det svenske vejnet, kan jeg ikke lade være med at mene, at det er en lille smule hysterisk, at så mange store, brede veje skal gøres til forbudt område for modulvogntogene, siger kørselschef Kaj Nielsen fra Arla til Ingeniøren.

Arla har selv opgivet at få tilsluttet juice- og mostproducenten Rynkeby, der ligger 900 meter fra motorvejen, til modulvogntogsnettet, fordi regningen er for høj.

I Dansk Transport & Logistik er cheføkonom Ove Holm ikke klar til at kalde modulvogntogsforsøget en fuser. Han vurderer at 250 danske modulvogntog er tilfredsstillende på nuværende tidspunkt, hvor forsøget kun er godt to år gammelt. I takt med at modulvogntogsnettet udvides til at omfatte flere destinationer i yderområderne, så forventer han at antallet af modulvogntog vil stige til omkring 1.000.

Ove Holm tilslutter sig kritikken af kravene til tilslutningsvejene.

- Vi mener nok, at man ude i de store industrikvarterer ved en udkørsel fra en vognmandsvirksomhed måske godt kunne dispensere fra kravet om, at man ikke må køre blot en lille smule over i den modsatte vognbane for at kunne dreje, siger Ove Holm til Ingeniøren, og påpeger, at det almindelige vogntog gjort i årtier helt uden problemer.