23948sdkhjf

Ny flot køletrailer til sønderjysk vognmand

Vognmand Lars Klemmensen i Rinkenæs har lige fået leveret en ny Chereau køletrailer fra CNA Handel A/S i Stilling.

Vognmand Lars Klemmensen i Rinkenæs har lige fået leveret en ny Chereau køletrailer fra CNA Handel A/S i Stilling.



Traileren er et Chereau chassis med den nyeste ”generation” fra Chereau af typen INOGAM II. Denne version udmærker sig angiveligt ved at have markedets laveste K værdi = 0,37 W/m2, endvidere er kassen konstrueret så brækage af sider undgås ved påkørsel af bagrammen, hvilket ofte kan ske når man bakker til læsseramper. Gulvet er af aluminiums typen ”Low Noise”.

Der er monteret beskyttelsesgitter på forvæggen med pallestop i rustfrit stål, og ligeledes påbygget beskyttelse af bageste fordamper i rustfrit stål.

Der er også tænkt på surring af godset, hvor der er 2 rækker surrings skinner i rustfrit stål. Desuden er der også monteret en forskydelig skillevæg med valgfri lagrings position under loftet.

Akslerne er af mærket BPW med BPW luftaffjedret ophæng. Den forreste aksel i trippelbogien er udstyret med en bogielift, mens den bagerste aksel, der er en selvsporende aksel, er trukket længere tilbage ud under bagenden, for at kunne matche kravene ved transporter i Norge. Funktionerne, der kontrollerer hævning af forreste aksel og styringen på den bagerste aksel, kan aktiveres fra førerpladsen i trækkeren.

For optimal sikkerhed er der monteret stænklapper med antispray bag hvert hjul, samt i trailerens fulde bredde i bag, endvidere er der alu-cyklistværn foran pallereolen i både venstre og højre side. Kølemaskinen er en Thermo King Spectrum med el, og der er en tilhørende dieseltank, som er fremstillet i aluminium og som kan rumme 360 liter.

Der er også monteret en pallereol med plads til 36 tomme paller.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063