23948sdkhjf

Land møder sø på Ro-Ro-konference

DTL-direktør i spidsen for Nordeuropæisk transportkonference med fokus på krise og miljø på transportområdet.

DTL-direktør i spidsen for Nordeuropæisk transportkonference med fokus på krise og miljø på transportområdet.



Væsentlige aktører på den nordeuropæiske transportscene sætter sig i maj sammen til en konference i Bremen for at finde de vise sten på nutidens og fremtidens store udfordringer, især at få økonomien til at hænge bedre sammen, mens transporten bliver mere og mere grøn.

- Vi står i disse år i branchen over for en udfordring, vi ikke rigtig har set før i nyere tid. Den økonomiske nedsmeltning i denne krisetid har været massiv, og på samme tid er klima og miljø blevet store emner i alle dele af transportbranchen, siger RORO 2010-konferencens formand, Erik Østergaard (adm. direktør i Dansk Transport og Logistik).

Han har med det ansete Lloyd's Lists konferenceorganisation som konferenceorganisator været med til at samle ledere fra nogle af de største virksomheder og organisationer i Nordeuropa inden for transport og logistik på land og sø for at finde og levere nogle af de svar, som alle transportvirksomheder får brug for at kende i det nye årti.

- Og måske videre end det. Måske får vi sat nogle pejlemærker og peget på nogle tendenser, der rækker endnu længere frem for bl.a. rederier, speditører, havne og vognmænd som nogle af de væsentligste aktører i transportkæden. Og på den politiske front er vi optagede af at drøfte de regler og rammer, som EU og de nationale regeringer sætter for transporten i Nordeuropa. For nylig har en global McKinsey-undersøgelse vist, at næstefter de forandringer, som kunderne skaber for verdens virksomheder, så er politisk regulering det, som internationale topledere mener har de største konsekvenser for deres virksomheds økonomiske resultat, siger Erik Østergaard.

Der er over to måneder til sidste tilmeldingsfrist for interesserede virksomheder og organisationer, men tilmelder man sig inden 19. februar, er der en besparelse på over 3.000 kr. at hente.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063