23948sdkhjf

Hvad laver du i trafikken?

Tre ud af ti færdselsuheld sker, fordi bilisten er optaget af noget andet end kørslen.

Tre ud af ti færdselsuheld sker, fordi bilisten er optaget af noget andet end kørslen.



Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Vi lader os endda ganske frivilligt distrahere – uanset at det kan være farligt. Den gode nyhed er, at vi selv kan øge sikkerheden ved blot at koncentrere os om at køre bil i stedet for at lave alt muligt andet inde bag rattet.

Distraktioner sker når vi snakker med passagerer, tager telefonen eller leder efter en radiokanal. Men ofte undervurderer vi hvor megen opmærksomhed, disse aktiviteter faktisk tager – og så laver vi nemt kørefejl, som højner risikoen for at køre galt: Vi slingrer lidt, kommer måske helt over i modsatte vejbane, kører med ujævn hastighed, glemmer at blinke af, orienterer os ikke ordentligt bagud ved sving, eller når ikke at bremse ned, hvis der sker noget uforudset.

- Der er behov for en helhjertet holdningsændring blandt bilisterne. Her i vores område er der jo mange landeveje, som indbyder til tidsfordriv inde i bilen. Men hvis man ikke tænker sig om, kan det hurtigt komme til at koste liv, siger formanden for Midt- og Vestjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Mads Holm-Petersen.

Stor fokus på uopmærksomhed

Da uopmærksomhed er ved at være et veldokumenteret nationalt problem, er der i udmøntningen af sidste års trafikforlig blevet oprettet en særlig pulje på 10 millioner kroner. Pengene er øremærkede til bl.a. yderligere kampagner rettet mod uopmærksomhed i trafikken. Puljen er placeret i Vejdirektoratet, hvorfra landets seks Regionale Færdselssikkerhedsudvalg kan søge om midler til nye kampagneindsatser.

Eksempler på gode råd

Undlad at tale i telefon eller diskutere med passagerer, når der er tæt trafik

Hold ind til siden, hvis du skal koncentrere dig om en samtale

Bed folk om at ringe tilbage senere - eller lad telefonsvareren tage opkaldet

Sluk telefonen, hvis den frister for meget

Undgå aktiviteter der kræver, at du tager øjnene væk fra vejen – f.eks. ved at indstille radio og gps inden køreturen

Undgå 'besværlig' mad og drikke

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062