23948sdkhjf

ITD: Transportvirksomhederne bør støtte trafiksikkerhedscharter

ITD opfordrer sine medlemmer og andre transportvirksomheder til at underskrive det Europæiske Charter for Trafiksikkerhed.

ITD opfordrer sine medlemmer og andre transportvirksomheder til at underskrive det Europæiske Charter for Trafiksikkerhed.



ITD har netop selv fornyet sin underskrift og sit engagement i EU’s projekt for forbedring af trafiksikkerheden. Virksomheder og organisationer, der underskriver Det europæiske charter or Trafiksikkerhed, forpligter sig til over en 3-årig periode, at iværksætte tiltag, som har en positiv indflydelse på trafiksikkerheden. Det fælles mål er at reducere antallet af trafikdræbte og kvæstede på de europæiske veje.

ITD underskrev for første gang charteret i 2006 og har netop fornyet sin underskrift og sit engagement. I den forbindelse opfordrer brancheorganisationen sine medlemmer og andre transportvirksomheder til at underskrive det Europæiske Charter for Trafiksikkerhed og bakke op om det gode initiativ.

- I ITD har vi det som høj prioritet, at vores medlemmer bidrager til at forbedre trafiksikkerheden. Med underskrivelsen af charteret ønsker vi at understrege ITD’s fortsatte engagement på området, siger underdirektør Poul Bruun, ITD.

Han opfordrer de danske transportvirksomheder til at underskrive charteret:

- Foretager eller planlægger virksomheden allerede noget for trafiksikkerheden, som rækker ud over hvad lovgivningen kræver, er det lige til at underskrive charteret – det er engagementet, der tæller.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111