23948sdkhjf

GLS styrker bånd til nye vækstøkonomier

Pakke-specialisten GLS forstærker sit europæiske pakkedistributionsnetværk med nye forbindelser til nye vækstøkonomier i Indien, Hong Kong, Rusland og Mellemøsten.

Pakke-specialisten GLS forstærker sit europæiske pakkedistributionsnetværk med nye forbindelser til nye vækstøkonomier i Indien, Hong Kong, Rusland og Mellemøsten.



GLS har for nyligt indgået en samarbejdsaftale med Midex International, der med base i Dubai påtager sig toldbehandling og videre distribution af forsendelser til ikke bare Den Arabiske Halvø, men også dele af Levanten og Nordafrika. GLS konsoliderer forsendelser fra hele Europa på GLS’ egen IATA-godkendte terminal i Frankfurt Lufthavn inden de sendes videre til Midex International i Dubai. Samarbejdsaftalen betyder, at en forsendelse til eksempelvis Abu Dhabi nu når frem inden for 3-4 dage.

GLS har inden for kort tid indgået tilsvarende aftaler med samarbejdspartnere; EMS Garantpost, der servicerer Den Russiske Føderation, Gati Ltd. i det indiske subkontinent og TF Logistics i Hong Kong.

- Vi udveksler pakker med vores globale partnere, og hver partner kan så udnytte de styrker, den anden partner har i form af deres landsdækkende netværk, forklarer GLS CEO, Rico Back.

- På begge sider lægges der stor vægt på høje standarder: stor kompetence inden for toldbehandling, korte leveringstider, sikkerhed og gennemsigtighed, siger Rico Back, der fastslår at udbygningen af GLS globale netværk er en naturlig del af pakke-koncernens fokus på udbygningen af pakkedistributionsnetværket i Europa.

- Vi har forbindelser til hele verden gennem kontraktaftaler. Konkret har vi arbejdet på at styrke vores forbindelse til de nye markeder via nye samarbejdspartnere, da disse regioner bliver stadig vigtigere for vores kunder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.629