23948sdkhjf

Danske Speditører bag charter

Speditørerne vil engagere sig i det europæiske trafiksikkerhedscharter med en række tiltag over de kommende tre år.

Speditørerne vil engagere sig i det europæiske trafiksikkerhedscharter med en række tiltag over de kommende tre år.



Danske Speditører var ligeledes blandt de organisationer og virksomheder, der i går skrev under på et europæisk charter for trafiksikkerhed.

Danske Speditører udarbejder blandt andet løbende input i forbindelse med høringer og varetager de erhvervspolitiske interesser for sine medlemmer i speditionsbranchen. I den forbindelse vil speditør-organisationen hjælpe med til at afdække og sætte fokus på de trafiksikkerhedsmæssige perspektiver af diverse problemstillinger. Der vil blive lagt vægt på, at trafiksikkerhed er et fælles samfundsansvar, som Danske Speditører ønsker at være med til at løfte.

Danske Speditører vil samtidig via sin kommunikationsflade vise, hvordan øget trafiksikkerhed og bedre image hænger sammen, herunder imagekampagner som den aktuelle imagekampagne på vognmandsområdet.

Derudover har Danske Speditører en mangeårig tradition for efteruddannelse af medarbejdere i speditionserhvervet, og udbyder i samarbejde med Speditørernes Retsværn (Danish Freight Forwarders’ Legal Defence) assistance med juridiske og (delvist) økonomiske aspekter af sikkerheds- og sikringsaspekter. Over de kommende år vil Danske Speditører søge at udvikle trafiksikkerheds-dimensionen, primært med fokus på håndteringen af farligt gods, i sine efteruddannelses tilbud og afdække mulige samarbejder for dette tiltag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062