23948sdkhjf

Mere synligt politi

Det er den eneste vej frem for mere sikkerhed i trafikken, mener Frie Danske Lastbilvognmænd.

Det er den eneste vej frem for mere sikkerhed i trafikken, mener Frie Danske Lastbilvognmænd.



- Det er lige så forståeligt, som det er indlysende, at transportminister Lars Barfoed og en lang række repræsentanter for diverse virksomheder, organisationer, myndigheder og politikere støtter det europæiske charter for trafiksikkerhed. Det kan vi i FDL sagtens tilslutte os, for alt, hvad der kan være med til at fokusere på trafiksikkerhed og på at reducere antallet af ulykker, trafikdræbte og kvæstede bør naturligvis bakkes kraftigt og helhjertet op. Man skal blot passe på med ikke at gå i selvsving og på forhånd tage for meget for givet, for der skal andet og meget, meget mere end en stak underskrifter fra høj og lav til for at vende situationen. Det viser masser af kostbare, men desværre også værdiløse kampagner, hvilket klart understreger, at uden et langt mere synligt politi, er det svært, ja nærmest umuligt, at skabe en reel holdningsændring, skriver FDL-redaktør Preben Skjøth i en kommentar.

- For er der noget, trafikanterne har respekt for, er det mere synligt politi og øget risiko for en klækkelig bøde, og op til flere klip i førerbeviset. Men desværre viser erfaringerne, at frygten for bøder og klip i kortet ikke er det mest fremherskende blandt de tusinder af trafikanter, som hver eneste dag overtræder færdselsloven og kører, som var det jungleloven, der gjaldt, og hvor det er den stærke, der styrer. Det har FDL adskillige gange peget på, men der er ikke foreløbigt udsigt til mere automatisk fotografering af de mange fartsyndere, eller mere politi på vejene. Justitsminister Brian Mikkelsen har ved adskillige lejligheder søgt at undvige problematikken, men tingene løser altså ikke sig selv. Ej heller ved, at en evigt hændervridende minister gang på gang på TV siger, at ”Nu, skal der også gøres noget ved det.”

- Jamen, så kom dog i gang, Brian. Sæt handling bag ordene og bak op om chartret, slutter FDL-kommentaren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082