Godskonferencen: Projekt Lighthouse sikrede store besparelser og en mere effektiv drift af DFDS fragtaktiviteter.

DFDS A/S er en af de store danske transportvirksomheder, der har indledt en gennemgribende opstramning af organisationen i 2009. Men i modsætning til mange andre, så har rederiet ikke bare hentet betydelige besparelser allerede i 2009 og forventer fordoble besparelserne i 2010. DFDS A/S ser også sig selv som markant stærkere efter et af de værste år i nyere dansk erhvervshistorie.

Det kom frem, da vicedirektør Peder Gellert Pedersen, fortalte om rederiets position i nordeuropæisk nærskibsfart på Transportøkonomisk Forenings godskonference.

DFDS A/S indledte allerede i 2008 en gennemgribende omkalfatring af passageraktiviteterne i DFDS Seaways.

- I 2008 før finanskrisen satte ind, så måtte den nye ledelse konstatere, at DFDS Seaways havde været i krise i 10 år. Derfor besluttede vi, at der skulle gennemgribende forandringer til, hvis Seaways skulle bringes på ret køl. Det var nødvendigt at se kritisk på alle aspekter i hele organisationen. Der var ingen gamle dogmer, som der ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved. Vi lancerede projekt lighthouse, hvor forretningsmodellen, produktmix og hele setup’et blev revurderet, fortalte Peder Gellert Pedersen.

- Det var en barsk omgang. Men det har faktisk betydet, at Seaways i 2009 for første gang i 10 år, var bedre end budget. Det har faktisk tjent penge, hvilket langtfra har været almindeligt i passagertransporten det sidste års tid.

Seaways har ikke bare formået at tiltrække flere kunder, passagererne bruger også flere penge ombord på Seaways skibe.

- Det er faktisk gået rigtigt godt for Seaways. Derfor var det også oplagt for ledelsen, at spørge; det der har fungeret så godt på passagersiden, fungerer det ikke også på fragtdelen, sagde Peder Gellert Pedersen.

DFDS Tor Line og fragtaktiviteterne i rederiets datterselskaber er omfattende. Fragtflåden er 15 gange større end passagerdelen målt på antal skibe og næsten 10 gange større målt på tonnage.

- Derfor iværksatte vi projekt lighthouse på fragtdelen i starten af 2009. Igen blev der stillet spørgsmålstegn ved hele organisationen og den måde vi gør tingene på. DFDS har udviklet sig fra at være et traditionelt rederi med konventionelle skibe til et egentligt linjeskibsrederi. Der har i en årrække været en tendens til at glemme skibene og fokusere på andre forhold. Optimal og effektiv drift af skibene var simpelthen trængt lidt i baggrunden, erkendte vicedirektøren.

DFDS begyndte med at kigge på driften af skibene. Havde man overhovedet nogen fornemmelse af, hvad det er skibet tjener penge på? Vidste man, hvad det er man sejler med og hvorfor?

- Vi har set kritisk på bemandingen af skibene. Ikke om besætningen skal være englændere, polakker eller filippinere, men hvor mange er der ombord og har de nok at lave? Vi har også undersøgt, om vi har været dygtige og hårde nok, når vi køber ind? Svaret er, at det har vi slet ikke været, siger Peder Gellert Pedersen.

DFDS har også set kritisk på skibenes brændstofforbrug.

- Bruger vi olien rigtigt? Sejler vi den korteste vej? Undgår vi at sejle i modvind, når det kan lade sig gøre? Er lasten rigtigt placeret og er vores havneanløb effektive nok, så vi kan få skibene ud og sejle hurtigst muligt. Og vigtigst af alt, hvordan får vi implementeret alle disse forandringer, sagde Peder Gellert Pedersen.

DFDS Tor Lines og rederiets øvrige fragtaktiviteter skulle ifølge Projekt Lighthouse spare 38 millioner kroner allerede i 2009. Et mål der blev nået på nær 700.000 kroner, selv om effektiviseringerne reelt kun havde effekt i andet halvår.

- Sparemålet for 2010 er lige ved 100 millioner. Det når vi og jeg tror vi når mere, fordi erfaringerne fra 2009 har vist, at vi kan spare mere end vi selv har forventet, sagde Peder Gellert.

DFDS A/S sparede alene 18 millioner kroner på indkøb/supply chain management i 2009. På bemandingen sparede rederiet 3,8 millioner kroner, mens det lykkedes at spare otte millioner kroner på bunkerregningen.

- Det viste sig, at vi faktisk kunne stramme op på bemandingen om bord. I stedet for at sejle med to ekstra mand, så kunne man låne ekstra hænder i land, når behovet opstod. Vi har til gengæld stadig danske søfolk og danske officerer om bord eller søfolk fra de andre lande vi sejler fra. Vi har presset leverandørerne, vi har presset havnene, alt det vi kan. Vi har sparet på bunkringen, blandt andet ved at sejle til tiden, fortæller vicedirektøren.

DFDS A/S ledelse har i flere år haft fokus på konsolidering, hvilket har resulteret i opkøb i Østersøområdet. Men det har knebet med finansiel styrke til større opkøb.

Et forsøg på at sælge en andel til DSV A/S i starten af 2009 stødte på modstand fra EU’s konkurrencemyndigheder og blev opgivet i foråret. Men kort for jul indgik DFDS aftale om køb af det A.P. Møller-Mærsk ejede Norfolkline.

- Købet af Norfolkline er for mig kronen på værket. Det er kombinationen af to netværk, der kun i begrænset omfang overlapper hinanden, men som supplerer hinanden fremragende. Vi opnår, at tyngepunktet i netværket flytter vestover, så vi kommer til at stå stærkere på Nordsøen og i Kanalen og vi får et fodfæste i det Irske Hav. Samtidig betyder sammenlægningen en oplagt mulighed for at reorganisere operationen. Det kunne eksempelvis være interessant, at tage et eller flere skibe fra Det Irske Hav, hvor der er benhård konkurrence på grund af overkapacitet, og så flytte disse skibe over på ruter i Østersøen, hvor vi så ikke behøver at finde nye skibe i stedet for gamle, siger DFDS’ vicedirektør Peder Gellert Pedersen, der maner frygten for et stort færge- og Ro-Ro rederi i jorden.

- Jeg er sikker på, at det her er den rigtige løsning for DFDS og det er også den rigtige løsning for Norfolkline, der har været til salg længe. Det er også en god løsning for vores kunder, fordi et udbygget netværk betyder bedre servicemuligheder. Der er nok nogen, der ser med skepsis på en fusion af DFDS og Norfolkline, fordi et sådant rederi vil få en styrket markedsposition. Men det er der ingen grund til, fordi vi faktisk er ganske afhængige af vores kunder blandt speditions- og logistikudbyderne. Derfor skal vi nok opføre os ordentligt. Det er nemlig den hurtigste vej ud af krisen, siger Pedersen.