Bundlinjen: Følgerne af finanskrisen springer i øjnene overalt, når de danske havnechefer kigger ud af vinduet. Men overraskende nok har havnene udsigt til sorte tal.

Containerrederierne er ramt af krisen og det samme er vognmænd. Havne-virksomheder og hele skibsforsynings-industrien, som er stærkt repræsenteret på havnene, er også klart mærket af krisen

- Naturligvis skal der løbende ske en omstilling, men havnene er i sig selv ikke ramt nær så hårdt af krisen, konstaterer sekretariatschef i Danske Havne, Tom Elmer. Havnene kan naturligvis mærke, at der er mindre gods over kaj. Til gengæld er der en tendens til stigende værdi i det gods, vi får.

Elmer peger på håndteringen af vindmøller i f.eks. Esbjerg som et eksempel. De vejer ikke så meget, men repræsenterer en høj værdi. Det samme med udstyr til renovering af platforme til offshore olieindustrien.

- Havnene kommer ikke så dårligt ud af 2009, så vidt vi kan se. Det hænger også sammen med, at havnene jo har en tradition for at have noget kapital at arbejde med. Det er ofte opsparing til de kommende store ny-investeringer. Det gør at der er mange muligheder for lige at håndtere den aktuelle krise uden at gå i røde tal, påpeger Tom Elmer.

Under ét ser det overraskende fornuftigt ud for havnene. Men branchen er under pres, siger han:

- Vi ser at rederierne har en kæmpe overkapacitet af skibe. Derfor er de begyndt at bruge nogle af de nyere store containerskibe til shortsea shipping. Det gør, at vi ikke rigtig får udviklet hele intermodaliteten – altså koblingen af godset fra den ene transportform til den anden. Og det er lidt ærgerligt, siger Tom Elmer.

På positiv-listen noterer han sig, at bilsalget er steget til glæde for ikke mindst CMP, mens en havn som Kalundborg har haft et godt år med korn og vindmøller til Sprogø.

- Interessant er det også at der begynder at komme gods til havnene fra andre dele af Asien, end vi har været vant til. Det aflæser vi som et endnu et eksempel på dansk købmandskab. Vi har mange dygtige købmænd, som forstår at omstille sig, når krisen kræver det. Det er nu ikke kun Kina skibene fra Asien kommer fra. Vi ser i stigende grad også anløb fra Vietnam og Korea. Måske er det lige pludselig billigere i det ene land på grund af valutaen eller andre forhold. Og så stiller man om, siger Tom Elmer.

Omstillingsevne er også et nøgleord for Danske Havnes konference i Århus i marts. Man er så tilpas tryg ved situationen her og nu, at havnene tager fat om fremtiden på havnekonferencen i Århus den 4.-5. marts.

Transportministeren kommer med sine forventninger til havnen. Men også DONG-direktør Anders Eldrup bidrager med et oplæg. Han er eksponent for hele den omdannelse med liberalisering, som elsektoren har gennemgået.

- Den udvikling tror vi også, at havnene på et eller andet plan skal igennem. Også hos os er der jo en bevægelse med selskabsdannelse og aktieselskaber osv., fortæller Tom Elmer.

Men konferencen indvarsler også en ny måde at samarbejde på mellem havnene, nemlig i form af en fremtidsworkshop, hvor havnene skal se på, hvad de kan gøre om to eller fem år.

- Vi har jo oplevet en finanskrise og en række forandringer. Så ideen er, at havnene skal bruge hinandens viden noget mere - også selv om de udsætter sig for noget mere konkurrence. Men vi opnår at få andel i al den research, som de andre har gennemført. Hver for sig er vi jo ikke Einstein’er, men tilsammen er vi ret gode, siger han.

Danske Havne har en strategi og en arbejdsplan, men konferencen er et forsøg på at sætte gang i en fælles proces med innovation og vilje til at udvikle.

- Og vi har entreret med folk, som kan styre den slags og få ideerne frem, understreger Tom Elmer. Herunder et dommerpanel bestående af blandt andre de trafikpolitisk ordførere, ledende erhvervsfolk samt Anne E. Jensen fra EU-parlamentet. Ordførerne vil også deltage i en politisk paneldebat.