Måneden derpå: Efter at den første skuffelse over klimatopmødet i København har lagt sig, er der kommet mere nøgterne analyser, som er knap så nedslående.

Selv om dansk skibsfart er under pres af finanskrisens følger og har sænket tempoet på en række områder, er engagementet i klima-løsninger ikke nogen døgnflue for de danske rederier. Der skal mere end økonomiske udfordringer til at fjerne fokus fra den langsigtede strategi for handelsflåden: Moderne kvalitetsskibsfart med stærk fokus på miljø og CO2-effektivitet.

- Vi skal da ikke lægge skjul på, at vi er skuffede over, at der ikke kom mere klare resultater for skibsfarten ud af klima-topmødet. Vi havde håbet på en facitliste eller nogle egentlige reduktionsmål, som kunne blive et startskud for en global indsats, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen.

- Men det ændrer ikke på vores commitment. Vi arbejder fortsat 100 procent på, at reducere nedbringelsen af CO2, og vi er klar til at stå på mål for vores egne løsninger, siger han og peger på, at der var vigtige elementer i den aftale, som kom ud af anstrengelserne.

- Copenhagen Accord eller Københavner-erklæringen er værd at arbejde videre med, siger han og fastslår, at rederiernes presser på for at holde IMO i centrum i klima-spørgsmålet.

Formanden for Danmarks Rederiforening, adm. direktør i Herning Shipping Lars Vang Christensen, understreger da også, hvor afgørende det er, at der er opbakning fra landene til, at international skibsfart skal bidrage til et globalt CO2-udslip på under tre procent.

FNs søfartsorganisation IMO var forud for topmødet langt fremme med sit eget bud på en international klima-indsats for skibsfarten, og Lars Vang Christensen understreger, at disse resultater skal fastholdes, så søfarten ad den vej kan komme videre med CO2-reduktionerne.

Selv om topmødet i København ikke skabte nogen bindende aftale, så har de lidt løsere formuleringer nu vist at være stærke nok til at få vigtige klima-nationer til at sætte tal på deres CO2-reduktioner. I alt 55 nationer har udmeldt klima-mål til FN og senest har Indien meldt konkret ud med sine mål, således at landet sammen med andre store klima-aktører som Kina, USA og Japan er med på listen.

Også EU – herunder Danmark - har forpligtet sig, og er klar til yderligere kraftige reduktioner, hvis andre lande følger med.

Landenes tilkendegivelser viser, at der er international opbakning til aftalen i København, selv om mange havde set frem til langt størrelse reduktioner i CO2-udledningen. Egentlig er deadline for at indlevere sine tal for CO-udslip overskredet pr. 31.januar, men FN vurderer, at endnu flere lande kan tænkes at melde sig og har derfor valgt at fortolke tidsfristen lidt løst.

Det vigtige for de danske redere har hele tiden været en afbalanceret løsning, som fastlægger konkrete reduktionsmål for søfarten, hvor IMO får et klart mandat til at udfylde målsætningerne.

Men selv om topmøde-dokumentet slet ikke nævner skibsfarten, så hæfter Danmarks Rederiforening sig ved, at der både er formuleringer og ideer, som sætter IMO i stand til at arbejde videre ad det spor, man er begyndt på for at få nedsat skibsfartens CO2-emission gennem regler, der gælder over hele verden.

Rederierne hæfter sig især ved en række ”plusser” i Københavner-erklæringen:

For de første støtter både USA, Kina, Indien og Brasilien aftalen. Det gør, at den er

bredere end Kyoto-protokollen.

Hertil kommer, at både i-lande og u-lande har indberettet henholdsvis deres reduktionsmål for 2020 og deres reduktionstiltag, og flere lande kan tænkes at følge trop.

Desuden vil landene gøre brug af markedsmekanismer med reduktionsfremmende effekt, ligesom der skal oprettes en international fond, Copenhagen Green Climate Fund (CGCF).

Netop de store ulandes - Indien, Kina og Brasilien – ja til aftalen, giver forhåbninger om, at de så vil være mere tilbøjelige til at støtte en IMO-løsning.

- Det ved vi mere om, når IMOs Miljø-komité mødes i marts, siger Jan Fritz Hansen.

Også Københavner-erklæringens afsnit om markedsmekanismer og CGCF får rederierne til at tænke i IMO-løsninger:

- Vi tolker det i retning af, at IMO’s arbejde med udarbejdelse af markedsbaserede instrumenter kan fortsætte. Spørgsmålet er, i hvilket omfang skibsfarten skal bidrage til CGCF, og om den afgiftsmodel på brændstof, som på dansk initiativ drøftes i IMO, kunne falde ind under det, siger Jan Fritz Hansen, som samtidig slår fast, at skibsfartens mange klimatiltag ikke er blevet til alene på grund af topmødet, så dette arbejde fortsætter selv om resultatet fra Bella Center var en skuffelse.

Og det hele er jo ikke slut med COP15. COP16 i Cancun i Mexico til december er næste skridt, og her vil de danske rederier fortsat arbejde for, at signalere, at IMO er bedst til at regulere den internationale skibsfart.

På spørgsmålet om IMO efter COP15 overhovedet har hjemmel til at gå videre med reguleringen af CO2, svarer Danmarks Rederiforening, at hjemmelen til at regulere international skibsfart faktisk ikke ligger i Kyoto-protokollen:

- Nogle vil på baggrund af Kyoto-protokollens sondring mellem i- og u-lande hævde, at en IMO regulering kun vil kunne gælde for i-landene. Men hjemmelen til at fastsætte regler for den internationale skibsfart ligger slet ikke i Kyoto-protokollen, men i den konvention, som i 1948 førte til stiftelsen af IMO. Således er IMO det eneste FN-organ, der har et stående globalt mandat til at regulere international skibsfart, påpeger Jan Fritz Hansen.

- Vigtigst af alt, omfatter IMO konventioner i praksis alle skibe – uanset hvor de er

indregistreret. Modsat FN’s klimakonvention, UNFCC, der giver særlige vilkår til u-lande, behandler IMO nemlig alle søfartsnationer ens, siger vicedirektøren og understreger, at Danmarks Rederiforening er tilhænger af dette princip, fordi skibsfarten er et globalt erhverv.

Netop det globale er vigtigt for de danske rederier i forhold til EU, som jo for længe siden har meldt ud, at man vil komme med lovgivning omkring skibsfartens CO2, hvis ikke IMO finder en løsning inden 2011. Kommissionen ventes at foreslå, at skibe, der betjener Europa, skal indlemmes i ETS.

- Det vil blive uhyre svært at administrere i praksis, og det vil ikke gavne klimaet nævneværdigt, fordi hovedparten af verdens skibsfart foregår uden for Europa, fremhæver konsulent i Danmarks Rederiforening, Maria Bruun Skipper, og peger på, at man i rederiforeningen nødigt ser resultaterne af det store - ikke mindst dansk inspirerede - arbejde i IMO med tekniske og operationelle tiltag og markedsbaserede instrumenter blive udhulet.

- Der er skabt en værktøjskasse i IMO op til topmødet, og den bør tages i brug, siger Jan Fritz Hansen.

Formanden for Danmarks Rederiforening, Lars Vang Christensen fastholder, at den rigtige løsning både for skibsfarten og miljøet er at få fælles internationale aftaler, der præmierer energibesparelser: - Det medfører både et bedre klima og miljø, og forbedret konkurrenceevne for de rederier, der arbejder aktivt med klima- og miljøforbedringer, siger han og undlader ikke at fremhæve, at danske rederier med en af verdens mest moderne og energieffektive handelsflåder i dag er blandt dem i det globale rederierhverv, som relativt udleder mindst CO2.