23948sdkhjf

DTL og DI med til at redde liv

Organisationerne var blandt en håndfuld organisationer, der fornyede deres certificering hos European Road Safety Charter.

Organisationerne var blandt en håndfuld organisationer, der fornyede deres certificering hos European Road Safety Charter.



Charteret arbejder med trafiksikkerhed i EU og målet er at redde 25.000 liv hvert år i trafikken.

- DTL har en lang historie med trafiksikkerhed bag sig og arbejder med en række trafiksikkerhedsprojekter hvert år. Vi tilsluttede os dette charter allerede for fem år siden. Vi har i de senere år mærket en stigende interesse for trafiksikkerhed hos vores medlemsvirksomheder, og vi opfordrer dem til også at tilmelde sig European Road Safety Charter, siger Erik Østergaard, der skrev under på charteret i København i dag.

Web-værktøj

Også DI Transport har sat sin underskrift på det europæiske charter for trafiksikkerhed

DI Transport har med sit engagement i det europæiske charter for trafiksikkerhed sat sig i spidsen for udvikling af et værktøj, som kan styrke det trafiksikkerhedsmæssige arbejde i et samspil mellem transportvirksomheder og deres kunder og brugere.

Det er målet at udvikle et webværktøj, hvor der gennem en interaktiv og brugervenlig platform kan udveksles erfaringer om bedre trafiksikkerhed blandt virksomheder og deres ansatte. Den interaktive platform vil blive fulgt at en brochure, som kan være en opstartsguide til arbejdet om trafiksikkerhed i den enkelte virksomhed og hos dens ansatte.

- Vi ønsker at gøre en forskel til gavn for trafiksikkerheden og glæder os over, at det kan ske inden for rammerne af EU-Kommissionens charter for trafiksikkerhed. Vi ser et klart potentiale for at forbedre trafiksikkerheden blandt vores medlemsvirksomheder og deres ansatte gennem fremtidssikrede og interaktive webbaserede løsninger. Det vil vi arbejde videre med på trafiksikkerhedens vej, siger direktør Michael Svane, DI Transport.

Minister i spidsen

Underskrivelsesceremonien i Europahuset fandt sted efter en tale af transportminister Lars Barfoed, der fremhævede Transportministeriets fire indsatsområder på trafiksikkerhedsområdet: sikker adfærd, sikker infrastruktur, sikre køretøjer og mere viden.

- Antallet af trafikdræbte på de europæiske veje er for stort. Derfor er en fælles indsats vigtig, og med underskrivelsen i dag markerer Danmark, at vi mener, trafiksikkerhed er vigtigt. Vi arbejder på mange plan med trafiksikkerhed i det daglige i Danmark, og vi kunne i 2009 notere os en god tendens, da antallet af dræbte faldt med 27 procent, sagde transportministeren.

I alt 30 virksomheder, kommuner og organisationer underskrev charteret ved ceremonien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172