23948sdkhjf

Køge Kommune drøfter tung trafikzone med DTL

Omstridt forsøgsordning med en forbudszone i centrum af Køge, hvor tunge lastbiler er forbudt, har sat byrødder under pres.

Omstridt forsøgsordning med en forbudszone i centrum af Køge, hvor tunge lastbiler er forbudt, har sat byrødder under pres.



Dansk Transport & Logistiks skarpe kritik af den tunge trafikzone i centrum i Køge, hvor lastvogne over 18 tons totalvægt er forbudt, har nu skaffet vognmandsorganisationen et møde med formanden for miljø- og teknikudvalget i Køge Kommune.

På mødet 4. marts vil DTL få lejlighed til at forklare udvalgsformanden Erling Larsen, hvorfor man syntes forsøgsordningen er en rigtig dårlig ide. DTL kritik får opbakning fra flere lokale detailhandelsvirksomheder og en række erhvervsorganisationer.

- Vi har fra første færd protesteret kraftigt mod forsøgsordningen, der forhindrer en række transportvirksomheder i at levere varer til Køges butikker og udføre andre opgaver på den mest hensigtsmæssige måde,siger DTLs cheføkonom Ove Holm.

DTL har gjort klart, at lastbilforbuddet, der indtil videre er en forsøgsordning, betyder flere lastbiler med mindre lasteevne, mere CO2-udledning og større risiko for lastbilulykker samt ekstra udgifter til transport.

Køge Kommune imødekom delvist kritikerne kort efter nytår, hvor man lempede adgangen til at søge om dispensation for forsøgsordningen.

- Men dispensationer er en bureaukratisk foranstaltning, der ikke løser problemerne. Vi fastholder, at forbuddet mod lastbiler over 18 ton bør ophæves, fortsætter Ove Holm.

Klage til Rigspolitiet

DTL kvitterer for kommunens ønske om en fortsat dialog om sagen men opretholder sin klage til Rigspolitiet. Og den bør efter DTLs mening have opsættende virkning for forsøgsordningen, så længe Rigspolitiets behandling er i gang.

- En klagemyndighed er forpligtet til at tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning hurtigst muligt. Vi har derfor hjulpet Rigspolitiet med papirerne i sagen takket være aktindsigt hos kommunen og Midt- og Vestsjællands Politi. Og vi har i en ny henvendelse 4. februar anmodet om, at politiet straks lader DTLs klage få opsættende virkning – og dermed sætter forsøgsordningen ud af kraft indtil videre, slutter Ove Holm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125