23948sdkhjf

Startskud til Årets Transportvirksomhed 2010

DTL søger mønstervirksomhed, der kan løfte transportbranchens image.

DTL søger mønstervirksomhed, der kan løfte transportbranchens image.



- Vi er på udkig efter en mønstervirksomhed, der skal løfte branchens image. Derfor er DTLs regionskontorer og Dansk Møbeltransport Forening i disse dage i gang med at forberede kandidatudvælgelsen. Der bliver tale om virksomheder, der særligt har udmærket sig inden for transportbranchen ved deres virke – kort sagt en slags mønstervirksomhed, siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo, her hvor vognmandsorganisationen indleder jagten til det, DTL selv kalder; årets store konkurrence i transportbranchen.

DTL har siden 2004 kåret Årets Transportvirksomhed. Udvælgelsen foregår i samarbejde med partnerne Codan, Michelin, Scania og Falck – og mediepartner er igen i år ErhvervsBladet.

Kandidaterne skal opfylde en række krav for at kunne komme i betragtning til prisen, herunder leve op til DTLs etiske standarder, have trafiksikkerheds- og miljøpolitikker samt være en innovativ virksomhed.

- Virksomheden skal også have udmærket sig med særlige tiltag på medarbejdersiden og have udvist social ansvarlighed, siger Morten Lindbo.

Den endelige kåring sker på DTLs generalforsamling 15. maj, og prisen overrækkes af transportministeren.

I år er virksomhedernes muligheder på et konkurrencepræget marked temaet på tre af de fire indledende arrangementer, hvor kandidaterne findes. Derfor er der også vinder-muligheder på de tre regionsarrangementer, hvor alle DTL-medlemmer kan deltage gratis, nemlig lodtrækning om en tur for to til London, hvor der er mulighed for at komme til hjemmekamp hos Arsenal – en kamp, som overværes fra VIP-loungen på Emirates Stadium.

- Men er vinderne ikke lige til Nicklas Bendtner & Co., er der trods alt et par gode dage i London med i præmien, så det er bare med at dukke op

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064