Kinesiske værfter trodser krisen
Selv om rederierne har haft travlt med at afbestille nybygninger i 2009, så har kinesiske værfter øget produktionen.
Selv om rederierne har haft travlt med at afbestille nybygninger i 2009, så har kinesiske værfter øget produktionen.
Kina har faktisk overhalet naboen Sydkorea og var det land, der havde størst ordretilgang i 2009. Ordretilgangen på 26 millioner tons dødvægt er dog faldet med 55 procent set i forhold til 2008.
Til gengæld så producerede de kinesiske skibsværter 40 procent flere skibe i 2009 end de gjorde året før. Produktionen nåede op på 42,6 millioner tons dødvægt, hvilket svarer til mere end en tredjedel af den globale produktion af nye skibe.