Højstyrkestål bag let trailer
Større lastkapacitet og bedre driftsøkonomi er egenskaber som kendetegner en ny trailer fra spanske LeciTrailer.
Større lastkapacitet og bedre driftsøkonomi er egenskaber som kendetegner en ny trailer fra spanske LeciTrailer.
Ved hjælp af avanceret højstyrkestål og en ny konstruktionsløsning har konstruktørerne reduceret trailerens vægt med 15 procent. Resultatet er kapacitet til yderligere 1000 kg nyttelast. LeciTrailer er derfor blevet nomineret til Swedish Steel Prize 2009 for sin nye trailer. LeciTrailers nye trailer forventes at blive en interessant nyhed for transportbranchen, når den om kort tid går i produktion.
På billedet ses den nye Leci-trailer i en testbænk, hvor traileren konstant bliver udsat for voldsomme vridninger.