Vestjysk vognmandseventyr er kørt til ende
I.C. Andersen Vognmandsforretning A/S i Esbjerg, normalt kun omtalt som ICA, er med virkning fra i dag solgt til den store transportkoncern IAT i Esbjerg.
Dermed er et stykke historie fra transportbranchen på gummihjul kørt ud på sin absolut sidste tur. Virksomheden blev nemlig stiftet i 1901 med et enkelt spand heste af vognmand I. C. Andersen, hvor I. C. stod for Iens Christian.
Vognmandsforretningen fortsætter med lokalkørsel og offshore-kørsel som hidtil, nu blot under IATs paraply, hvor navnet ICA forsvinder.
Til gengæld er en del af medarbejderne sikret beskæftigelse. De to brødre Niels Erik og Poul Andersen, der er fjerde generation i firmaet, fortsætter under den nye ejer.
Handlen omfatter ni trækkende enheder plus en flåde trailere.
- ICA var i 1931 med til at stifte IAT og var med som interessent frem til 70erme, så vi kan ligesom sige at vi vender tilbage til rødderne, siger Niels Erik Andersen.