23948sdkhjf

Sværgodstransportør går mod strømmen

Hollands transportfirma åbner ny afdeling i Danmark.

Hollands transportfirma åbner ny afdeling i Danmark.



Det hollandske transportfirma Westdijk, der har special- og sværgodstransporter som hovedaktivitet, har netop etableret sig her i landet. Etablering er sket ved at stifte et nyt selskab med navnet Westdijk Denmark A/S, og ansættelsen af sværgodsspeditør Gert Madsen, der er udlært hos Torben Rafn & Co A/S i Sommersted.

- Vi kan arrangere transporter internt i Danmark, til og fra Danmark og ”lokalt” ude i verden, siger Gert Madsen til TTN.

Westdijk så dagens lys i starten af 1970´erne og begyndte med specialtransporter i 1978. Det nyetablerede danske selskab har hjemme i Sommersted og er en del af Westdijk Exceptioneel Transport B.V., NL - Alphen aan den Rijn.

Transportvirksomheden har et højt kompetenceniveau på special- og sværgodstransporter - med lastvogne rundt i hele Europa og med en lastvogn-skib-lastvogn løsning til resten af verden.

Westdijk har hovedkvarter i Holland samt afdelinger i Sverige, Polen og nu også i Danmark. Alle afdelinger er bemandet med kvalificerede medarbejdere, der har stor erfaring i at få kundernes gods frem til modtagerne.

Gert Madsen nævner bl.a. at man på hovedkontoret i Holland har en medarbejder med mellemøstlig baggrund, der med sin lokale viden arrangerer transporter til, fra og internt i Mellemøsten. Virksomhedens mange års erfaring giver alle forudsætninger for at transportere overdimensionerede kolli, projektlaster m.v.

Westdijk råder over små 75 rullende enheder til alle typer af specialtransporter og har dermed mulighed for at kombinere transporterne. I den tunge ende af sin flåde af blokvognstrækkere råder Westdijk blandt andet over to fem-akslede blokvognstrækkere og over alle mulige blokvognsmoduler, så man kan bygge blokvogne til alle tænkelige transportopgaver.

I den anden ende har transportvirksomheden helt almindelige maskintrailere og lette specialtrailer til transport af små enheder, ligesom man også råder over mange typer af udtrækstrailere til transport af alle mulige former for langgods.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062