23948sdkhjf

Statsgaranti til Hapag-Lloyd på EU-ventemusik

EU-Kommissionen tøver med at godkende Tysklands statsgaranterede milliardlån til det kriseramte containerrederi Hapag-Lloyd.

EU-Kommissionen tøver med at godkende Tysklands statsgaranterede milliardlån til det kriseramte containerrederi Hapag-Lloyd.



Det tyske rederiflagskib Hapag-Lloyd fik i november tilsagn om en statsgaranti på 1,2 milliarder euro (op mod ni milliarder kroner), der skulle sikre rederiet let låneadgang.

Den omstridte støtteordning – der blandt andet har vakt skarp kritik fra Danmarks Rederiforening – er dog stadig ikke godkendt af EU-Kommissionen.

En talsmand for EU-Kommissionens transportkommisær har ifølge tysk presse oplyst, at man endnu ikke har kunnet nå til enighed om den statslige tyske lånegaranti er lovlig. Samtidig understregede talsmanden, at Kommissionen er klar over, det haster med en godkendelse.

Ifølge ’Financial Times Deutschland’ så er det EU-Kommissionens kontor for godkendelse af statslige støtteordninger, der stritter imod. Forbundsregeringen i Berlin skal angiveligt have fået grønt lys for ordningen under hånden fra EU-Kommissioens direktorat for transport allerede sidste efterår. Men her har man reelt ikke kompetencen i den type spørgsmål.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094