23948sdkhjf

Krisen koster danske vognmænd to milliarder

DTL-analyse regner sig frem til , at danske vognmandsvirksomheder har tabt to milliarder kroner i kølvandet på krisen.

DTL-analyse regner sig frem til , at danske vognmandsvirksomheder har tabt to milliarder kroner i kølvandet på krisen.



Dansk Transport & Logistik har analyseret de seneste officielle regnskabstal og konklusionen er at krisen har kostet danske vognmænd dyrt siden 2007. Faktisk har faldet i overskuddet været hele to mia. fra 2007-2009, vurderer DTL.

- Der er ingen tvivl om, at transporterhvervet er påvirket meget af aktiviteten generelt i samfundet, men vi må alligevel betegne faldet som meget markant. Også set i det lys undrer det os meget, at regeringen netop har udtalt, at den vil øge beskatningen af transporterhvervet. Det hænger ikke sammen med, at mange transportvirksomheder for tiden kæmper med næb og kløer for at holde hjulene i gang, siger adm. dir. Erik Østergaard, DTL.

Analysen bygger på virksomhedernes officielle regnskaber, som er indberettet til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, og omfatter selskaber med mere end fem ansatte.

Afkastningsgraden viser, hvor meget virksomheden er i stand til at forrente den samlede kapital i firmaet. Jo større tallet er, desto bedre. Afkastningsgraden er blevet mere end halveret siden klimakset i 2007 – fra 9,7 pct. i 2007 til blot 4,1 pct. i 2009, den laveste afkastningsgrad i hele perioden.

Det svarer til et fald på hele 58 pct. og står i skarp kontrast til udviklingen i de forudgående to år, hvor afkastningsgraden omvendt steg med 40 pct.

- Naturligvis er der forskel på, hvordan det er gået de forskellige typer vognmandsvirksomhed i branchen. Men samlet set kan vi desværre konstatere, at krisen har ramt erhvervet hårdt. Netop derfor er det nu centralt, at man i virksomhederne har fokus på at konsolidere og reinvestere for at bevare konkurrenceevnen, siger Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046