Michelin og Volvo fortsætter sammen
Michelin er fortsat Volvos primære dækleverandør.
Michelin skal levere lastvognsdæk til Volvo til originalmontering på køretøjer, der monteres i Nordamerika, Sydamerika, Europa samt - for første gang - i Tyrkiet. Køretøjerne sælges og markedsføres som Volvo Lastvogne, Volvo Busser, Renault Lastvogne og Mack Lastvogne.
De to parter har desuden aftalt, at intensivere deres samarbejde på forsknings- og udviklingsområdet. Målet er at udvikle dækløsninger, som kan udruste fremtidige generationer af køretøjer fra Volvo-koncernen, hvor Michelins brændstofbesparende dæk bidrager til energieffektive og miljøvenlige transporter.
Michelin-dæk gør det muligt for vognmandsforretningerne at reducere brændstofforbruget med mindst to liter pr. 100 km.
- Michelin og Volvo koncernen har samme vision om social og miljømæssigt holdbar mobilitet. Som følge af dette samarbejde kommer Michelin til at give Volvo innovationer, som både forbedrer transportvirksomhedernes kapacitet og samtidig beskytter miljøet, siger Pete Selleck, ansvarlig for Michelins globale lastvognsdækforretning.