23948sdkhjf

Der skal forskes i imagekampagne

ErhvervsPhD skal følge branchens imagekampagne for lastbiltransport.

ErhvervsPhD skal følge branchens imagekampagne for lastbiltransport.



”Evaluering af kommunikationsstrategisk påvirkning med særligt henblik på imagekampagners potentiale til at skabe holdnings- og adfærdsændringer” er et såkaldt ’følgeforskningsprojekt’. Formålet er at kvalitetssikre lastbiltransportens imagekampagne, som løber over de næste tre år, oplyser brancheorganisationen International Transport Danmark, ITD, som har iværksat og betalt kampagnen, der løber op i 20 million er kroner.

Blandt andet skal der evalueres på, om det lykkes at styrke opfattelsen af lastbiltransporten som værende ”et uundværligt erhverv for velfærdssamfundet, et ansvarligt og respekteret erhverv, et professionelt erhverv, der satser på uddannelse, udvikling, miljø og ansvarlig kørsel og et godt og attraktivt sted at arbejde”.

Forskningsprojektet skal blandt andet undersøge, hvordan den ønskede styrkelse af lastbiltransporterhvervets image kommunikeres i praksis og hvordan omtalen af lastbiltransporten er i medierne – og hvilken indflydelse mediernes omtale har på opinionsdannelsen.

Samarbejde med CBS

ErhvervsPhD projektet er tilrettelagt i et samarbejde mellem ITD som organisation og Copenhagen Business School, CBS, i København. Den nyansatte forskningskandidat er Anja Pedersen, som startede hos ITD den 1. januar 2010 efter have arbejdet med projektet som videnskabelig assistent i ni måneder op til projektets start. Projektets vejleder hos CBS er professor og medieforsker Anker Brink Lund.

- Det er historiens største imagekampagne for lastbiltransporten, og det er vigtigt, at vi får evalueret hele forløbet, både før, under og efter kampagnen. Dels ønsker vi at dokumentere resultaterne og lære af processen undervejs, og dels ønsker vi at bidrage til forskningen inden for kommunikationsstrategisk påvirkning med et projekt, som ikke er afprøvet før, fortæller kommunikationschef og projektansvarlig hos ITD, Lotte Leth-Sørensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062