Sikker surring
Slut med at gætte på hvor godt godset er surret.
Af Finn Bjerremand
Er din last surret ordentlig? Hvordan skal en chauffør eller vognmand svare på det spørgsmål? Og hvordan kan politiet kontrollere om surringsbåndet er strammet tilstrækkeligt?
Dette er ikke længere en umulig udfordring, i hvert fald ikke hvis man anvender den ny surringsskralde Ergo ABS fra Spanset med tilhørende TFI surring. Den har nemlig en smart indikator, som fortæller hvor hårdt båndet er spændt.
Den nye skralde har desuden et længere skraldehåndtag som giver en betydeligt nemmere opspænding, og den er forsynet med ABS(anti-belt-slip-procedure). Denne smarte funktion, betyder, at man kan frikoble surringen trinvis og under fuld kontrol. Derved undgås ulykker med gods der vælter når båndet løsnes. Når man har sikkerhed for at godset ikke vælter eller falder af vognen, kan skralden stille og roligt frikobles helt.
Som noget helt enestående vender skralden også rigtigt ved hjælp af det såkaldte Ergo-princip. Ved opspænding over ladhøjde skal skralden trækkes nedad. De normale spænder skal altid ”trykkes” opad, og det er hårdt for håndled, arme og ryg. Spanset´s Ergo-system giver sammen med det længere håndtag en betydelig lettelse i dagligdagen, og skader på ryg, arme og håndled kan undgås.
Den nye Spanset surring er også udstyret med et dobbelt skraldesystem. Hvor det således tidligere var et spørgsmål om rå muskelkraft at nå næste hak, er der her dobbelt så mange tænder, så man i opspændingsfasen lettere og mere præcist kan opnå en optimal surringskraft.
Tension Force IndicatorDen nye Tension Force Indicator (TFI) viser om båndet er spændt med de mindst påkrævede 500 daN – eller måske endda helt op til 750 daN, som Spanset Ergo surringsskralden er i stand til.
TFI-enheden kan leveres på skralden eller ved krogen på den lange bånddel – på den måde kan man se, hvor stærkt båndet er surret i begge sider.
Spanset er kendt for surringsbånd med en lav elasticitet, hvilket betyder at surringsbåndet kun giver sig maksimalt 4 procent. Det har stor betydning ved fastgørelse af gods, som transporteres på ujævne veje og over lange afstande, at surringsbåndet ikke bliver slapt.
InfoProducenten har også udviklet en ny label med de nødvendige infoer om Ergo ABS-skralden. En speciel kraftig label der er beskyttet af en klar PVC slange sørger for, at labelen ikke kan rives af. Så dokumentationen holder lige så længe som surringen.
Den nye løsning fra Spanset, samt Spansets øvrige program forhandles i Danmark af firmaet Max Fodgaard A/S, som har hovedafdeling i Hvidovre og en afdeling i Skanderborg.
Spanset, der oprindelig er svensk, var med til udviklingen af sikkerhedsselerne til Volvo og Saab og var den første producent i verden af spændebånd, som vi kender dem i dag.
fba@transinform.com