23948sdkhjf

Trafiksikker kørsel betaler sig

Codan:God økonomi i at fokusere på trafiksikkerhed.

Codan:God økonomi i at fokusere på trafiksikkerhed.



På kun to år har forsikringsselskabet Codan halveret skadeudgifterne hos udvalgte virksomheder i vognmandsbranchen med konceptet Skadestop, Ved at bryde tavsheden og tale om uheld og ulykker har vognmændene ændret trafikadfærd og nedbragt antallet af skader. Der er nemlig penge at spare, når vognmandsbranchen sætter fokus på trafiksikkerhed. Det viser det nu to år gamle Skadestop-koncept fra Codan Forsikring, der sætter fokus på trafiksikkerhed og på at nedsætte antallet af skader i vognmandsbranchen.

Siden 2007 har Codan hjulpet ca. 150 transportvirksomheder og reduceret antallet af skader med ca. 33 procent. Samtidig har konceptet en langtidsvirkning.

- Vi ser stadig en stor fremgang hos de virksomheder, der har valgt at gå aktivt ind i projektet, og vi ser i gennemsnit en nedgang på 30 procent i skadefrekvenserne. Når chaufførerne tænker mere over deres kørsel, sparer virksomhederne penge på forsikringen og reparationer, men også på brændstof, og det giver en god sidegevinst for miljøet. Sidst men ikke mindst er det også et spørgsmål om øget sikkerhed i trafikken, siger Skadestop-rådgiver i Codan, Henrik Sønderby.

Fra tabu til tale

En af de virksomheder, der har været igennem Skadestop, er vognmandsfirmaet Hans Juel Jensen, der nu er nede på en skadeprocent på under 5 % efter i 2007 at have haft en skadeprocent på 176 %. Den store succes skyldes, at vognmændene har vendt uheld fra at være et tabu til at være et åbent samtaleemne, så alle nu lærer af hinandens fejl og forhindrer, at de samme uheld sker flere gange.

- Det var vigtigt at få vognmanden og chaufførerne med i processen fra starten og dermed få taget hul på bylden og åbnet op for dialogen. Alle kan nu se, hvor mange skader vi har, og hvem der har lavet dem. Ikke for at hænge chaufførerne ud, men for at få gang i snakken, siger Helle Juel Jensen, i vognmandsfirmaet Hans Juel Jensen. Normalt varer et skadestop-forløb 12 måneder.

Skadestop-rådgiveren analyserer virksomhedens skadeforløb og udarbejder en handlingsplan for virksomheden, og vognmændene og deres ansatte bliver tilbudt supplerende kurser med fokus på øget sikkerhed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094