23948sdkhjf

DTL afviser radikalt afgiftsforslag

Vognmandsorganisation afviser ekstra afgifter på transport løser noget som helst.

Vognmandsorganisation afviser ekstra afgifter på transport løser noget som helst.



De Radikale vil have kilometertæller-afgift for personbiler samt endnu en vejafgift for lastbiler, fordi et intelligent system for kørselsafgifter via satellit synes at have lange udsigter.

Men DTL advarer imod midlertidige hovsa-løsninger, der kun tjener som en ren skat.

- Hvis man ser på rækken af skatter og afgifter, som transportbranchen i forvejen betaler, så er den lang. Transportbranchen betaler faktisk også allerede en vejafgift –Euro-vignetten. Så hvad skal det hjælpe med endnu en afgift på et trængt transporterhverv, når nu erfaringer fra andre lande viser, at det ikke engang har en grøn effekt i form af at flytte godset væk fra vejene. I Tyskland, hvor man har afgifter for lastbiler på de tyske motorveje, ser man, at det i stedet flytter godstransport over på mindre veje til gene for beboere og miljø, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Uintelligent

Hverken den tyske afgift, Mauten, eller en ekstra vej-/vignetafgift på lastbiler er løsningen.

- Mauten har endda fået den socialdemokratiske trafikminister i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern til at kræve afgiftssystemet afskaffet, fordi det flytter problemerne med den tunge trafik tættere på borgerne. Og en ekstra vejafgift, som de radikale foreslår, kan kun betegnes som en ekstra skat på transporterhvervet. DTL mener, at Danmark bør kigge på intelligente afgiftssystemer med grønt sigte i stedet for midlertidige løsninger, der kun tjener det formål at kradse penge ind til statskassen, og i stedet for at se på et system som den tyske Maut, som har mange bivirkninger, bl.a. at det koster hele 20 pct. i administration” siger Erik Østergaard.

Afgiftsneutral

Han understreger, at et afgiftssystem, der er intelligent ved fx at kunne regulere trafikmængden på bestemte tidspunkter, skal gælde både personbiler og lastbiler, og at den nye afgift skal være omkostningsneutral for transportbranchen, som ikke har brug for et øget omkostningsniveau.

Det gennemgående tema om indførelse af kørselsafgifter fra det brede transportforlig, der blev indgået i januar sidste år, er at kørselsafgifterne skal være kloge, grønne og afgiftsneutrale samlet set. Hovsaløsningerne er ingen af delene, påpeger Dansk Transport og Logistik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062