23948sdkhjf

VBG vil møde kunderne i marken

Efter en tid med rationalisering er VBG klar til atter at øge aktivitetsniveauet i Danmark.

Efter en tid med rationalisering er VBG klar til atter at øge aktivitetsniveauet i Danmark.



VBG Group Sales A/S i Ejby, som indgår i den børsnoterede svenske VBG-koncern, afsætter bl.a. sammenkoblings- og sikkerhedsudstyr til last- og påhængsvogne på det danske marked. Det drejer sig hovedsagelig om gruppens egne mærker VBG, OnSpot, Armaton, Edscha og Sesam. Sortimentet er netop blevet udvidet med de to sidstnævnte varemærker inden for forskydelige tag til forvogne og påhængskøretøjer, og man er tæt på at være klar med næste generation af nøgleproduktet MFC – VBG’s koblingsanordning, som muliggør tilkobling af påhængsvogne, uden at chaufføren forlader lastbilens førerhus.

– Den ny version muliggør samtidig tilslutning af hydraulik. Således kan det komplette påhængskøretøj med både elektricitet, pneumatik og hydraulik tilkobles hurtigt, enkelt og sikkert fra førerhuset, lyder det fra Per Mikkelsen, adm. direktør for VBG Group Sales A/S, som lige nu tæt følger den afsluttende feltprøvning af produktet.

Ifølge direktøren har hele VBG gennemgået en rationaliseringsproces, som både har indebåret sammenlægninger og personalereduktioner.

– På koncernniveau er fire produktionssteder slået sammen til to, og i de enkelte salgsselskaber har vi gennemført omkostningsreduktioner, fortæller han.

Mere rådgivning

Per Mikkelsen vurderer, at det udvidede produktprogram samt EU’s harmoniseringskrav til lastvognsopbygning, som mange medlemslande allerede har implementeret, nødvendiggør en ekstra rådgivningsindsats samt en mere udadvendt kommerciel strategi i Danmark.

– Det er væsentligt at være opmærksom på, hvilke retningslinjer der skal overholdes ved opbygning, hvis en lastvogn senere problemfrit skal kunne eksporteres til andre EU-lande. Samtidig har vi et mere omfattende og avanceret sortiment end hidtil, forklarer VBG-direktøren, som derfor i det nye år vil bruge ekstra ressourcer på at vedligeholde og udbygge relationerne til opbyggere og forhandlere af last- og varevogne samt til VBG’s servicepartnere.

- Det bliver simpelthen nødvendigt at bruge mere tid på flere kunder, vurderer han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062