23948sdkhjf

Blue Water i nyt netværk

Cruise & Marine Logistic Network er navnet på verdens første netværk af specialister i logistik til krydstogt- og marineindustrien.

Cruise & Marine Logistic Network er navnet på verdens første netværk af specialister i logistik til krydstogt- og marineindustrien.



Netværket blev stiftet i sommer i Esbjerg af de fire Priano Marchelli, Genoa, Italien, Tefra Travel Logistics, Hamborg, Tyskland, Southampton Freight Services, Southampton, England og Blue Water Shipping, Esbjerg, Danmark.

Netværket blev dannet for at opfylde skibsredere og skibsværfters behov for logistik over hele verden. Udbuddet af service inkluderer bl.a. frilager og toldoplagring, pick & pack, sø-, luft- og landtransport til skibene samt mulighed for at de respektive indkøbsafdelinger kan holde styr på deres ordrer.

Målet er at give kunden en udvidet service og tilbyde en verdensomspændende dækning af veletablerede firmaer, som bruger de samme redskaber og systemer og derfor kan tilbyde en professionel og personlig service over hele verden, oplyser Blue Water Shipping i en pressemeddelelse.

Ud over i Danmark er Blue Water involveret i krydstogtindustrien i USA (Florida), Holland, Færøerne, Island, Grønland, Spanien, Mellemøsten (Dubai) og Fjernøsten (Singapore).

I den nydannede bestyrelse i Cruise & Marine Logistics Network sidder direktørerne for de fire firmaer, herunder Kurt Skov fra Blue Water, mens Lisette Trab Munk fra Blue Water Shipping er vicepræsident i samarbejdet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078