23948sdkhjf

Nye veje giver større gevinst end ventet

Hurtigere trafikforbindelser skaffer flere job og løfter produktiviteten, viser ny rapport

Hurtigere trafikforbindelser skaffer flere job og løfter produktiviteten, viser ny rapport



Det skaber større vækst og er i det hele taget en langt bedre forretning at bygge nye og hurtigere vej- og jernbaneforbindelser end hidtil antaget. Ekstragevinsterne kan opgøres i milliarder, viser en hidtil ikke offentliggjort rapport, som konsulentfirmaet Copenhagen Economics har lavet for Transportministeriet. Det skriver Børsen.

Hvor traditionelle samfundsøkonomiske analyser bl.a. vejer udgifterne til anlæg og drift op mod samfundets økonomiske og tidsmæssige gevinster, medregner den nye rapport også de dynamiske effekter, der ligger i en ændret adfærd hos borgerne.

Hurtigere tog- og vejforbindelser vil ifølge rapporten øge den daglige tid, som pendlere kan bruge på at arbejde, og samtidig vil bedre trafikforbindelser betyde, at både folk i arbejde og arbejdsløse vil acceptere at skulle rejse længere for at få et job. Det giver flere skattekroner i kassen og dermed flere penge til at betale investeringerne med.

DI tilfreds

- Det er meget glædeligt, at Transportministeriet nu har fået et brugbart værktøj, der kan være med til at gøre noget ved det enorme efterslæb, vi stadigvæk har på infrastrukturen herhjemme. At betragte trafikprojekter som noget, der skaber vækst og ikke er en udgift for samfundet, har vi argumenteret for længe, og det er enormt positivt, at regeringen nu støtter det synspunkt, siger Michael Carlsen, DI’s chef for infrastruktur, til avisen.

Også transportminister Lars Barfoed mener, at ”alle instrumenter i kassen, som kan øge samfundets vækst og velstand” skal bruges.

- Her er infrastrukturen en afgørende faktor. Mindre tid på vejene giver flere arbejdstimer, flere i beskæftigelse og øger produktiviteten. Investeringer i infrastruktur gør os alle sammen rigere, siger Lars Barfoed til Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078