23948sdkhjf

Justitsministeren hørt om vognmandsproblemer

DTL bad blandt andet justitsministeren om at se på objektivt straffeansvar for vognmænd i sager om brud på køre- og hviletidsreglerne.

DTL bad blandt andet justitsministeren om at se på objektivt straffeansvar for vognmænd i sager om brud på køre- og hviletidsreglerne.



Enhver overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne koster vognmanden dobbelt bøde af den chaufføren får – også selv om vognmanden ingen som helst skyld har i sagen. Det såkaldt objektive strafansvar, der automatisk gør vognmanden medansvarlig i køre- og hviletidssager var en af flere punkter, som Dansk Transport & Logistik tog op med justitsminister Brian Mikkelsen, da han gæstede vognmandsorganisationens kontor i København i fredags.

- Det er stort set kun transportbranchen, der er underlagt den type lovgivning, og det er DTL stærkt utilfreds med. Vi anerkender, at der kan være tilfælde, hvor objektivt straffeansvar er rimeligt, fordi en arbejdsgiver kan have presset sin chauffør med økonomisk vinding for øje. Men DTL har i dag på et godt og konstruktivt møde med justitsministeren påpeget en række eksempler på formelle overtrædelser, hvor det efter vores opfattelse er urimeligt med objektivt straffeansvar for vognmanden, sagde DTLs adm. direktør Erik Østergaard efter mødet.

Dyretransport er også landmandens ansvar

Også dyretransportørers ansvar for transportegnethed af dyr var på dagsordenen.

- Chaufføren har i praksis det største ansvar for at vurdere, om dyr er i stand til at klare transporten, og dét selv om det er landmanden, der kender dyrene bedst efter lang tids pleje. Vurderes det efterfølgende, at et dyr ikke har været transportegnet, så straffes chauffør og vognmand hårdere end landmanden. DTL mener, at Justitsministeren bør arbejde for en ændring af denne åbenlyse urimelighed, som også hindrer bedre dyrevelfærd. Det bør være den, der kender dyrene bedst, som skal bære hovedansvaret for at vurdere dyrets tilstand, siger Erik Østergaard.

Håndhæv cabotageregeler

Håndhævelsen og bødestørrelsen i forbindelse med de nye EU-cabotageregler om 3 ture inden for 7 dage var også et af de emner, DTL tog op med ministeren.

- Forskellene i lønninger og arbejdsvilkår i EU er markante. Derfor er det vigtigt med en effektiv politikontrol, store bøder og et effektivt samarbejde med andre danske myndigheder, påpegede Erik Østergaard.

DTL nåede også, at protestere over Køge Kommunes nye forbudszone for lastbiler over 18 tons, hvor DTL har klaget til Rigspolitiet, inden justitsministeren hastede videre.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062