ITD: Ny aktivitetserklæring
Ny aktivitetserklæring til køre- og hviletid fra EU er nu på gaden.
Den nye aktivitetserklæring giver transportvirksomheden flere afkrydsningsmuligheder, som eksempelvis ”var fraværende på grund af orlov eller hvileperiode”, ”udførte andet arbejde end kørsel” eller ”stod til rådighed”.
Den nye aktivitetserklæring på itd.dk under Kørselsforhold og Køre-hvile-tid
Den oprindelige aktivitetserklæring – der blev indført i 2007 – fik hård kritik, fordi der ikke var tilstrækkeligt med afkrydsningsmuligheder på erklæringen.
Det betød nemlig, at transportvirksomhederne havde svært ved at redegøre for en række helt almindelige aktiviteter, der kan forklare, hvorfor en chauffør ikke har kørt lastbil og derfor ikke kan fremvise data/diagramark for den indeværende dag og evt. flere dage i en forudgående periode på 28 dage.
EU-Kommissionen har med den nye aktivitetserklæring endeligt imødekommet kritikken.
Anvisinger på korrekt udfyldning af aktivitetserklæringen kan findes på ITD’s hjemmeside www.itd.dk.