23948sdkhjf

To bøder i én

Tysk by giver fartsyndere et ekstra hak i tuden.

Tysk by giver fartsyndere et ekstra hak i tuden.



Tyskerne har givet os Kinderæg, og så er det ikke så overraskende, at også myndighederne benytter sig af flere-i-én-metoder.

Byen Köln er begyndt at overvåge miljømærkat-syndere ved hjælp af de radaranlæg, der i forvejen benyttes til at afsløre fartsyndere med. I Köln er miljømærkatet pligt, hvis man vil køre ind i bymidten.

For tiden rammer lovens lange arm dog kun fartsynderne, idet myndighederne i forbindelse med udstedelsen af fartbøder lige tjekker, om der også sidder et miljømærkat i frontruden.

Bilisten kan slippe for en ekstra-bøde, hvis han/hun efterfølgende sender en kvittering for miljømærkatet. Sker dette ikke, så vanker der en bøde på 40 euro og et klip i kørekortet (eller point i Flensborg, som tyskerne udtrykker det).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063