23948sdkhjf

Danske Havne fastholder at isbryderordning er forældet

Selv om der er udsigt til den første isvinter siden starten af 90’erne, så er erhvervshavnens brancheorganisation sikre på, at slæbebåde og moderne fragtskibe klarer ærterne.

Selv om der er udsigt til den første isvinter siden starten af 90’erne, så er erhvervshavnens brancheorganisation sikre på, at slæbebåde og moderne fragtskibe klarer ærterne.



De tre statslige isbrydere, der er tilbragt mere end et årti på vågeblus på Flådestation Frederikshavn, skal snart på arbejde, hvis kulden fortsætter. Men det er slet ikke nødvendigt, mener man i Danske Havne.

- Selv om vi betaler 20 millioner kroner om året til statens isbrydere, kommer de aldrig ind i havnene, siger Uffe Steiner Jensen, der er formand for Danske Havne.

- Vi klarer selv opgaven, og indtil videre går det fint.

Aber dabei

Danske Havnes formand vil dog gerne have hjælp fra Søværnet – inde i havnene.

- Frosten kan selvfølgelig blive så hård og langvarig, at skibstrafikken til mindre havne bliver meget vanskelig. Her hjælper statens isbrydere heller ikke, for de stikker for dybt til at nærme sig disse havne. I så fald er det mindre både med stærke motorer, der er brug for. Danske Havne vil derfor opfordre forsvarsministeren, der er ansvarlig for isbrydning, til at indgå aftale med sådanne både. For vi har i mange år betalt 20 mio. kr. om året for isbrydning uden at få noget for det, så nu må vi forvente, at varen leveres, hvis det bliver nødvendigt, siger Uffe Steiner Jensen.

- Vi ønsker stadig en ny ordning for isbrydning, hvor havnene og skibsfarten ikke skal betale den ublu isskat på 20 mio. kr. om året. Staten må selv betale for sin forpligtelse til at holde havets motorveje isfri. Så skal vi nok fortsætte med at sikre, at skibene kan komme uhindret til og fra de danske havne, mener Uffe Steiner Jensen.

Danske Havne oplyser, at man har foretaget en rundspørge blandt medlemmerne. Her rapporteres kun ganske få gener fra isen. Alle skibe kommer fint til og fra havnene.

På billedet ses den for længst pensionerede isbryder Elbjørn, der nyder sit otium på Aalborg Havn. Danske Havne ønsker de tre resterende statslige isbrydere samme vej.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079