DB Schenker lander milliardkontrakt
Koncernen skal stå for al transport i forbindelse med kæmpe gasprojekt i Australien.
Det er Kellogg Joint Venture – et konsortium bestående af Chevron, ExxonMobil og Shell, som har givet DB Schenker opgaven i forbindelse med det store Gorgon-projekt. Projektet løber op i 25 milliarder euro og er et af verdens største gasprojekter.
DB Schenker skal de næste fire stå for al logistik og transport i forbindelse med projektet. En opgave til næsten tre milliarder kroner. DB Schenker skal transportere mere end to millioner ton fragt.
- Vi er stolte over, at være med i et så specielt foretagende. Logistikservice i et sådant komplekst projekt er en udfordring, som vi kan håndtere takket være vores erfaring og vores specialisters ekspertise, siger Thomas C. Lieb, Schenker AG.
Projektet sættes i værk inden længe på Barrow Island og den første gas skal flyde fra 2014.