23948sdkhjf

Kommuner svigter vejvedligehold

EFTERSLÆB: Huller i dårligt vedligeholdte veje som følge af vintervejret.

EFTERSLÆB: Huller i dårligt vedligeholdte veje som følge af vintervejret.



- Vejnettet skal vedligeholdes løbende, så man undgår frost- og tøskader i asfaltbelægning, som lastbiler og busser vil udvikle til store, dybe slaghuller. Lastbiler og busser slider langt mere på vejene end personbiler. Men det går først rigtigt galt, hvis vejene ikke er løbende er vedligeholdt. Og de skader vil transportbranchen ikke påtage sig ansvaret for. Det må og skal være vejmyndighederne og de bevilgende myndigheder – Folketinget og kommunalbestyrelserne – der udviser rettidig omhu og sørger for en forebyggende vedligeholdelse, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard i en kommentar til dagens artikel i Berlingske om manglende vejvedligehold.

Vejvedligehold skaber ellers arbejdspladser, trafiksikkerhed, fremkommelighed og mere tilfredse borgere, påpeger DTL.

- Det burde være en glimrende cocktail for politikere, som også gerne vil træffe nyttige og holdbare beslutninger. Men vejvedligehold er et emne uden folkeligt pres og uden politisk slagkraft i medierne. Men fører dårlige veje til dårlig trafiksikkerhed – og senere hen dårlig økonomi, når vejene simpelthen skal repareres, kan politikerne med rette klandres for at have udvist uansvarlighed, siger Erik Østergaard.

Det anslås, at det er to-tre gange så dyrt at lade stå til som at vedligeholde løbende. Det betyder, at når den endelige regning for dårlig vedligehold falder, så er den så dyr, at det kan koste på andre budgetter, hvor det virkelig gør politisk ondt ikke at have midlerne – børn og ældre for eksempel, vurderer DTL.

I november vedtog regeringen og Dansk Folkeparti at tilføre Infrastrukturfonden yderligere 2,7 mia. kr. til øremærkning af øget vedligeholdelse på det statslige vejnet i 2010-2013. Knap så god ser fremtiden ud for de kommunale veje, mener Erik Østergaard: - Selv om det er glædeligt, at der afsættes en lånepulje på 1 mia. kr. til bl.a. investeringer i kommunernes veje, så er vi bekymrede for kommunernes kortsigtede politik for vejvedligeholdelsen. I kampen om midlerne i kommunerne taber vejene alt for ofte.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078