MAN øger andel i Euro-Leasing
Den tyske lastvognsproducent har som bebudet nu 50,1 procent af aktierne.
Hidtil har MAN Nutzfahrzeuge ejet 25,1 procent af aktierne i Euro-Leasing. Med købet af aktiemajoriteten vil MAN nu øge sit engagement i udlejning af lastbiler, som betragtes som et fremtidigt vækstområde.
Derudover forventer MAN synergier i forbindelse med eftersalg, udnyttelse af værkstedsfaciliteter samt brugtvognssalg. MAN regner desuden med, at kunne øge sin service overfor kunderne.
Med 2600 trækkende enheder og 8000 påhængskøretøjer/trailere er Euro-Leasing et af de førende udlejningsselskaber i Tyskland. Selskabet havde i 2008 omkring 100 medarbejdere og omsatte for 170 millioner euro.
MAN’s øgede engagement i Euro-Leasing ændrer ikke ved ledelsesforholdene i Euro-Leasing, der ledes af Ralf Faust.