23948sdkhjf

CB-Log med nye ideer

Tænketank i det grænseoverskridende projekt holdt sit andet møde.

Tænketank i det grænseoverskridende projekt holdt sit andet møde.



Tænketanken i det grænseoverskridende CB-Log-projekt gik bogstaveligt talt over grænsen efter ny viden, da de 24 medlemmer forleden mødtes i Padborg til tænketankens andet møde. De lod sig nemlig inspirere af samarbejdsprojektet Euroterminal Coevorden i Holland, som er udviklet i en hollandsk-tysk logistikpark i Coevarden/Emlichheim. Her er der i de seneste ti år skabt 1250 nye arbejdspladser i grænseregionen. Samtidig er logistikparken drejeskive for områdets logistik og projektet har styrket den multimodale logistik i grænseregionen.

EU-projektet Cross Border Logistics (CB-Log) ser en kobling mellem de tysk-hollandske erfaringer og bestræbelserne i den dansk-tyske grænseregion, hvor virksomheder og organisationer på begge sider af grænsen, vil udbygge og positionere transport- og logistiktilbuddene.

Nye forslag

Tænketanken arbejdede desuden videre med to konkrete opgaver inden for videre-/og efteruddannelse samt infrastruktur.

Tænketanken har blandt andet foreslået en Logistik-Dag, hvor grænseregionens virksomheder åbner dørene for unge. Derudover har tænketanken fokus på efteruddannelse af ufaglært arbejdskraft på begge sider af grænsen. Både syd og nord for grænsen har transport- og logistikvirksomheder nemlig behov for kvalificeret arbejdskraft.

På infrastruktur-området peger CB-Log fortsat på behovet for en udbygning af motorvejen (fra to til tresporet) mellem Kolding og Hamborg samt jernbanen (fra et- til tosporet) for at skabe bedre forbindelser mellem Skandinavien og Europa.

CB-Log ventes i øvrigt i løbet af foråret at få resultaterne fra den analyse, som Syddansk Universitet er ved at lave omkring grænselandets transport- og logistikkompetencer. På baggrund af analysen vil CB-Logs tænketank arbejde videre med forskellige strategier, herunder blandt andet markedsføringen af kølelogistikken nord for grænsen.

Cross Border Logsitics får blandt andet penge fra EU’s interreg-midler og fra erhvervsregionen Wireg i Slesvig-Holsten – i alt 1,1 million euro. På dansk side er Udviklings-Råd Sønderjylland og EUC Syd projektpartnere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094