Transportretten er kendetegnet ved, at transportøren kan begrænse sit ansvar. Ifølge CMR-lovens regler kan denne særlige ret kan bortfalde såfremt transportøren udviser grov uagtsomhed.

Konsekvenserne af grov uagtsomhed er, at man som transportør skal betale fuld erstatning og således ikke kan benytte de særlige ansvarsbegrænsningsregler, der findes i CMR-loven. Ansvarsbegrænsningerne er et særkende fra transportretten, og der gælder i en almindelig handelsret ingen tilsvarende regler.

Dermed må man som erhvervsdrivende betale fuld erstatning for det tab, som ens samhandelspartner lider som følge af f.eks. forsinket levering eller en mangelfuld salgsgenstand. Det er muligt, at mange erhvervsdrivende i dag har salgs- og leveringsbetingelser som begrænser ansvaret, men det går ofte mere på afgrænsning af ansvaret for indirekte tab såsom avancetab, tabt markedsandele og andre fjernere tab.

CMR-loven bygger på den internationale CMR-konvention, så der er praktisk talt ens regler i hele Europa, når det kommer til grænseoverskridende transporter. Muligheden for ansvarsbegrænsning stammer fra søretten, og her skyldes reglerne, at det tidligere var farligt og risikofuldt at besejle verdenshavene.

Det er det ikke på samme måde længere, men reglerne om ansvarsbegrænsning er dog ikke bortfaldet. Muligheden for ansvarsbegrænsning er fastholdt, fordi transportørens vederlag stadigvæk ikke står mål med den risiko, som han påtager sig.

Uden muligheden for ansvarsbegrænsning ville transportøren være nødsaget til at vurdere godsets værdi og prissætte fragten herefter. Dette er ikke ønskeligt, da prisen for transport dermed ville stige betragteligt, hvilket med al sandsynlighed ville mindske verdenshandlen.

Således som reglerne er bygget op inden for al transportlovgivning, har transportøren mulighed for at kende risikoen, blot han kender vægten. Som det er tilfældet med CMR-loven og dens ansvarsbegrænsning på 8,33 SDR pr. kilo gods, er al anden transportlovgivning skåret over samme læst.

Det ville dog ikke være rimeligt, at den transportør, som ved grov uagtsomhed skader godset, skulle kunne begrænse sit ansvar. Derfor bortfalder denne mulighed også, såfremt den internationale landevejstransportør udviser grov uagtsomhed.

Grov uagtsomhed er ikke ganske let at definere, og der har således også været ført en række sager om overgangen mellem simpel og grov uagtsomhed. Generelt skrives det, at bestemmelsen særligt er tænkt anvendt i tilfælde, hvor transportøren har behandlet godset på subjektivt hensynsløs måde, hvor skaden skyldes beruselse, eller hvor i øvrigt elementære regler for transportens udførelse og godsets behandling er tilsidesat.

Som viderekontraherende transportør hæfter du fuldt ud for handlinger og undladelser, som din undertransportør er skyld i. Du skal dog særligt være opmærksom på, at din undertransportør ikke nødvendigvis antages at have udvist grov uagtsomhed, blot fordi du dømmes herfor.

Såfremt du f.eks. har glemt at give informationer videre om godset til din undertransportør og han derfor skader godset som følge af disse manglende informationer, kan du meget vel ende i en klemme, hvor du ikke kan sende hele regningen videre i systemet.

Husk derfor altid at give din undertransportør de samme informationer, som du har fået fra din ordregiver.