Mitsubishi Canter 7C15 er en gammeldags slider med moderne teknik.

I Danmark har vi tradition for at de helt lette lastvogne ligger på maksimalt 3500 kg totalvægt, fordi man derved kan undgå alt hvad der hedder vognmandstilladelser og tachograf. Når en vognmand så endelig skal have en let lastvogn, hvortil der skal benyttes vognmandstilladelse, vælges ofte en lastvogn på 12.000 kg totalvægt - eller lige under - så vognen kan køre mautfri i Tyskland.

Alligevel markedsfører importselskabet Mitsubishi Fuso Danmark i Kokkedal den lette lastvogn Mitsubishi Canter med en totalvægt på 7500 kg.

Eftersom vognen lige har været nomineret til Truck of the Year titlen for 2010 - hvor den fik en bundplacering - har vi lavet en test af den nyeste Canter 7C15, hvor 7 står for totalvægt på 7,5 ton, C står for Comfort førerhus og 15 for motorstørrelsen på 145 hk.

Vognen er bygget i Portugal og er udstyret med en Euro 4 motor med turboladning og intercooler, og benytter kølet EGR-teknik og partikelfilter (PM-cat), så den kan køre lovligt i miljøzonerne. En Euro 5 version vil være tilgængelig på det danske marked i 4. kvartal af 2010.

Den 4 cyl. motor på 2,977 liter slagvolumen, der er bygget i Japan på Pajero-teknik, har en maksydelse på 145 hk, som afgives ved 3200 omdrejninger i minuttet. Det højeste drejningsmoment er på 362 Nm, der afleveres ved 1700 omdrejninger i min.

Med denne motorkarakteristik er der nærmest lige som at køre i en ældre lastvogn fra 70’erne, hvor motorerne ofte kunne køre 2800 omdrejninger i minuttet og man først skiftede gear i opadgående retning, når motoren lå på 2400 omdrejninger i minuttet.

Transmissionen er en seks-trins gearkasse fra Mitsubishi i Japan med fuld synkronisering og manuel betjening af både kobling og gearstang. Gearstangen sidder heldigvis i instrumentpanelet, så man undgår at have hul med gennemgang i gulvet, en løsning som altid giver anledning til megen støj.

Desværre har man ikke taget håndbremsehåndtaget med over i instrumentpanelet. Det sidder lige på højre side af førersædet, hvilket må siges ikke at være den mest heldige placering.

Selve gearskiftet går trægt, man skal kende gearkassen godt for at ramme det rigtige gear. I 2011 forventer importøren dog at der introduceres en automatiseret gearkasse, og så skulle det problem være elimineret.

Vognen er baghjulstrukket via en normal kardanaksel og er udstyret med et bagtøj, der er gearet 5,714. Det anser jeg for at være en alt for lav gearing, og samtidig burde gearene ligge med en større spredning i gearkassen. Gearkassen passer fint, når der sættes i gang i første gear, mens det højeste gear sagtens kan være højere gearet.

Motoren har rigtig mange omdrejninger, når bare man kører med 80 km/t. Den burde sagtens kunne klare opgaven ud af en dansk motorvej med fuld last med væsentlig færre omdrejninger: til glæde for såvel støjniveau, brændstofforbrug som simpel slidtage. For når en motor har kørt en omdrejning, så er der jo den omdrejning mindre tilbage inden den er slidt op.

Akselophænget er almindelige fjedre med stabilisatorer både for og bag, men vognen kan godt leveres med luftaffjedring. Bagakslen er udstyret med tvillingehjul og bremsesystemet er et 2-kreds hydraulisk anlæg med vakuumforstærkning, og der er skivebremser på begge aksler. Det er endnu ikke muligt at få ESP, men det forventes dog at kunne leveres i 2011.

Førerhuset er solidt konstrueret i hele formen og indretningen, samtidig med at det er lidt gammeldags. Der er absolut kun lige det, der skal være og intet mere.

Indstigningen foregår let og elegant via et fornuftigt trin og en god åbning på døren sikrer, at man kan træde sikkert ombord.

Førersædet er godt nok fra et kendt europæisk fabrikat, men jeg vil anbefale at man vælger en lidt bedre version. Affjedringsmæssigt er der ikke de store muligheder, fordi frihøjden fra gulvet over forhjulene og op til sædet er næsten ingenting, så der levnes ikke de store muligheder for at lave en rigtig god affjedring.

Rattet kan hæves eller sænkes og vinkles lidt, men det er ikke så bevægelig som det kendes i mange store europæiske lastvogne i dag.

Det er dog også et konstruktionskompromis i en sådan lastvogn, som befinder sig midt mellem varevognsfeltet og en rigtig stor lastvogn. Kunderne vil gerne have alle fordelene i form af let indstigning, lav frihøjde og en kompakt lastvogn, og samtidig skal vognen have alle de gode egenskaber fra de rigtige store lastvogne.

Der er et fornuftigt udsyn ud af såvel forrude som dørenes sideruder, der dog ikke er for høje. Det sjove dørgreb tager en del af udsynet, specielt når man skal kigge ud af højre sidevindue.

Viskerne dækker fint synsfeltet og det var der selvfølgelig god lejlighed til at teste med den nærmest flydende vinter vi oplever lige nu.

Cockpittet med de helt almindelige kontrolure – speedometer i midten, en lidt mindre omdrejningstæller til venstre og så små halvrunde kontrolure på højre side af speedometeret - er næsten som det plejer at være og med radioen samt ventilationsstyringen fornuftig samlet lige over gearstangen, så har man det hele samlet og kan let nå - og overskue - det hele fra førerpladsen.

Hele interiøret er lavet solidt. Det virker nærmest, som om det kan tåle, at man tager en vandslange og en børste, for at vaske det værste ud, hvis der er meget beskidt.

I højre side er der et åbent handskerum, hvor man kan have forskellige ting liggende - det er dog altid rart at have en låge, som kan lukkes. I midten er der et lille aflæggerum med låg og derunder en udtræksholder til f.eks. to kopper eller flasker.

På vejen kører Canter roligt og styrer fornuftigt, selv om der er ujævnheder på vejen. Bilen er dog lidt levende.

På min testtur var den 3460 kg tunge ballast læsset hårdt frem, så forakslen nok var forholdsvis hårdt belastet. Takket være stabilisatorerne klarede den sig dog fint i sving og kurver.

Ud af vejen savnede jeg cruisecontrol, men det kan da også leveres. Der er ingen tvivl om at vognen er anvendelig til mange formål: lige fra renovationskørsel, til lettere entreprenørkørsel, kørsel med monteret kran og til kurer- og distributionskørsel.