Sikker julegave
God økonomi og høj trafiksikkerhed går hånd i hånd med Mobileye.
Af Finn Bjerremand
Mange som har prøvet at køre en lastvogn med Adaptive Cruise Control (ACC), kører nok rundt og ønsker sig en tilsvarende løsning, som kan være med til at undgå uheld på grund af manglende afstand til den forankørende - eller hvis man kommer til at slå et slag over midterstriben.
Nu er der godt nyt med Mobileye selv om den nye løsning er uden bremsefunktionen. Til gengæld er det en løsning, som advarer ved manglende afstand og ved utilsigtet sporskifte.
Løsningen kan eftermonteres i alle mulige køretøjer og samtidig er det en løsning, som man kan betale sig fra.
Mobileye forhandles i hele landet af reservedelsleverandøren F. Bülow & Co. A/S i Hedehusene. Systemet fungerer ved at et display på Mobileye hele tiden viser afstanden i sekunder til forankørende, så man kan se, om man nu også holder den korrekte afstand til køretøjet foran.
- Bilisten får en advarsel, hvis man kører for tæt på den forankørende. Det kan i mange situationer være lige det ekstra der gør, at man bliver mere opmærksom og på den måde undgår en mulig kollision. Desuden har Mobileye en opdragende effekt, hvis man har en dårlig vane med ikke at holde god afstand til den forankørende. Man bliver konstant mindet om den dårlige vane via systemets bippen, siger Thomas Bülow-Jacobsen fra F. Bülow & Co. A/S.
En anden dårlig vane – eller en potentiel ulykkessituation er, hvis man kører over midterstriben uden først at have aktiveret blinklyset. Også er får bilisten en kraftig akustisk advarsel samtidig med at en blå stribe kommer frem på displayet.
Virker effektivtTrans Informs testkører har fået installeret en version i en personbil for at prøve hvordan Mobileye virker under alle forhold. Løsningen der monteres i en personbil er ikke forskellig fra en løsning til en lastvogn eller en bus.
Producenten har taget grundelementerne fra de fabriksmonterede sikkerhedssystemer og transformeret det hele ned i en lille kompakt enhed, der kan placeres ved siden af bakspejlet.
Der findes forskellige måder at indstille Mobileye på. I den opsætning som systemet kører med i min bil, er der blot en grøn plet på displayet, når der ligger en bil langt ude foran.
Når den forankørende bil er 2,5 sekunder væk, tændes et omrids af en bil i grønt, samtidig med at der står 2,5 midt i feltet. Efterhånden som man komme tættere på, kommer der nye sekund-angivelser.
Når min bil kommer ned på 1,8 sekunder til den forankørende, kommer der en alarm, som man ikke kan undgå at høre – endsige holde ud at høre på. Til sidst bliver bilen i displayet rød og der kommer for alvor en alarm, når man når helt ned på 0,8 sekund.
Fuld kontrolAktiveres bremsen, forsvinder alarmen, fordi man har ”fortalt” systemet, at man har taget over og selv har kontrol over situationen.
Monteringen sker ved at Mobileye, der indeholder et kamera, bliver fastgjort på forruden i chaufførens døde vinkel bag bakspejlet. På den måde tager Mobileye ikke udsyn fra førerpladsen. Mine erfaringer med Mobileye er bl.a. at man hurtigt lærer at tilpasse afstanden til forankørende, så man slipper for eventuelle advarsler. Så på den måde virker opdragelsen.
Systemet kan varmt anbefales og det kan være et rigtig godt julegaveemne til dem der tænker i trafiksikkerhed. Den vejledende pris for systemet er 5.999 kr. ekskl. moms og plus montering, der tager ca. 2-3 timer.
fba@transinform.com