23948sdkhjf

Gule eller grønne priser

Mens du læser disse linjer sidder regeringschefer og embedsmænd fra hele verden i Bella Center i København og diskuterer fremtidens miljø.

Mens du læser disse linjer sidder regeringschefer og embedsmænd fra hele verden i Bella Center i København og diskuterer fremtidens miljø.



Transportsektoren spiller en stor rolle i miljødebatten. For hver kilometer der sejles, flyves eller køres, belastes miljøet i et eller andet omfang. Derfor har politikere og embedsmænd naturligt nok fokus på transportsektorens gøren og laden.

Der bør ikke herske nogen tvivl om, at transporten også skal bidrage til et bedre miljø gennem ny teknologi, bedre logistikløsninger og innovativ tænkning.

Nogle tiltag er nærmest gratis. Tag nu for eksempel det voksende antal rederier, der har taget hånden af gashåndtaget og sejler slow – ja endda super slow - for at spare på brændstoffet.

Eller forslaget om øget natdistribution, som kan forhindre spildtid og køkørsel på motorveje og i byrummet. Og læs også dagens nominerede virksomhed til Effie Prisen, Bring Frigoscandia, der med succes har sendt mere gods på banen.

Det afgørende for, at ovenstående tiltag kan blive en succes, er ikke et spørgsmål om transportsektorens vilje eller kunnen. For transportsektoren har altid været fleksibel og indrettet sig efter tidens trend – nogle er endda med til at tegne fremtiden.

Det kræver derimod fremsynede kunder og transportkøbere, der godt kan se fornuften i faste afgangstider, levering om natten eller at varen er længere undervejs fra Fjernøsten.

Trenden kommer især fra store koncerner – men ikke kun. Der bliver tænkt miljø på alle niveauer – også i transportsektoren. Men mange steder betragtes ”miljøhysteriet” som en begrænsning snarere end en mulighed.

Fakta er, at alt for mange steder går transportkøberne efter de gule tilbudsskilte på transportydelserne i stedet for at forlange grønne priser. Blåøjet? Vi får i hvert fald ikke lov til at køre, sejle eller flyve som hidtil. Nogen skal turde tage nye initiativer – det er måske morgendagens vindere.

gn@transporttidende.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.052